Til denne andagt skal I bage og spise sammen. Det hele bindes sammen af fortællingen om Jesus’ sidste måltid med sine venner, som vi særligt husker på Skærtorsdag i påsken og hver gang vi fejrer nadver i kirken.
Skaf materialer til urtepottebrød og lav eventuelt fordej, hvis denne opskrift følges (Så sparer I hævetid, når I står med deltagerne)
https://kfumspejderne.dk/aktivitet/urtepottebroed/
OBS omkring urtepottebrød:
Til urtepottebrød bruges nye potter. Skyl og tør dem grundigt. Smør dem med olie og »bag« dem før brug ved 225 °C i ½ time. Det ryger lidt, men det betyder ingenting. Lad potterne køle helt af, før de bruges første gang. Smør dem med olie inden bagningen. De må ikke vaskes med sæbe eller sulfo. Skyl dem med rent vand eller tør dem rene.
Der er noget særligt ved at spise sammen. Vi har det konkrete formål at blive mætte. Men der er meget mere på spil end det. Nogen har lavet maden til os og brugt tid og kræfter på det.
Vi deler noget. Vi tager fra det samme gryde eller skål og putter over på vores tallerken og derefter ind i vores mund. Vi sidder sammen og begynder ofte at tale sammen. Det er fællesskab at spise sammen. Sådan har det altid været.
Vi skal lave mad og spise sammen i dag. Og det skal vi med en særlig historie i baghovedet. En historie, hvor Jesus spiser med sine venner og alt det med fællesskab bliver meget tydeligt.
Fortælling om Jesus’ sidste måltid
Det var en særlig aften på alle måder. Det var den jødiske påskefejring, hvor man skulle spise et særligt måltid og mindes, at jøderne var sluppet ud af Egypten dengang for længe siden. Det var også en aften i en vild uge, hvor Jesus og vennerne var kommet til Jerusalem og var blevet taget imod som konger og helte. Siden var alle stimlet sammen om dem, men nu skulle de spise sammen, bare de 13.
Nogle af vennerne havde gjort det hele klar. Nu var det spisetid, og alle glædede sig til at være sammen og tale om alt det, der var sket den sidste tid.
Pludselig tog Jesus det brød, der lå på bordet. Han velsignede brødet, brækkede det i stykker og sagde: “Det her brød er min krop. Tag det og spis det.” Han tog også bægeret på bordet og sendte det rundt, så alle skulle drikke af det. “Det her er mit blod, som I skal have en del af.”
Vennerne forstod ikke ret meget af det. De spiste og drak, og de kunne mærke, at det betød noget særligt. Det var stort, selvom de ikke helt kunne forklare det. Og de havde aldrig følt sig tættere på Jesus.
Det var virkelig en særlig aften. Og den blev endnu mere særlig, for da de havde spist, blev Jesus faktisk arresteret. Og vennerne så ikke Jesus igen. Først da han var død og var blevet levende igen.
Lav bål klar med gløder, gør dej klar, put dejen i urtepotter og sæt dem i bålet.
Mens I venter på brødene, kan I hjælpe hinanden med at piske fløde til smør med et håndpiskeris eller lave en pesto, som I kan spise på brødet.
Når alt er klar, skal I sætte jer og spise sammen. Det er vigtigt, at I sidder sammen, og der er ro og fællesskab omkring måltidet. I skal ikke nødvendigvis tale om noget bestemt men bare markere, at her og nu er vi sammen og deler det her, som vi ovenikøbet selv har lavet.
Vi har nu spist sammen. Vi har delt og bagt brød. Det har mennesker gjort i hele verden til alle tider. Jesus gjorde det også. Han spiste nok sammen med nogen til de fleste måltider. Der var altid nogen, der gerne ville være sammen med Jesus.
Vi har i dag hørt historien om Jesus’ sidste måltid med sine venner. Det var noget helt særligt. Det var sidste gang, de spiste sammen. Men det var også første gang, nogen hørte de ord om, at brødet var Jesus’ krop. Når vennerne spiser sammen, så er det ikke bare dem, der er sammen. De er sammen med Jesus på en særlig måde, også efter han døde og opstod.
Vi gentager det særlige måltid, når vi er i kirke. Har I prøvet det?
Den lille kiks og det lille glas? Der husker vi, at vi er sammen med Jesus på en særlig måde. Men det gælder ikke kun i kirken.
Når vi spiser sammen her, eller I spiser sammen derhjemme, så kan vi altid tænke på, at vores fællesskab er større end bare lige os omkring det her bord. Fællesskabet af borde og spisning går hele verden og himlen rundt.
Afslut med Fadervor
Vor Far, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen
Udskriv side