Forberedelse

Find teksten til Kære Linedanser og evt. musikakkompagnement.

1. Indledning

Kender du det; man sidder i sofaen med tæppet over sig og en kop kakao i hånden. Udenfor hyler vinden, og de nøgne træer svinger vildt med deres arme, i en på forhånd tabt kamp mod vinden. Et lille stik af håbløshed rammer dig, da du ser en enlig cyklist i sin kamp mod en særligt stejl bakke. Jaja, tænker du, han skal da nok nå det, men føj for en omgang - tænk, at skulle cykle op ad bakke og så i modvind! Det er egentlig død-uretfærdigt. Dine øjne følger cyklistens indædte kamp til han endelig tager det sidste sving, og når toppen. Så løjer vinden af. Det var da lige godt pokkers! Alt det arbejde, og så når han endelig er nået toppen og ville få lidt medvind, så stopper vinden bare. Det kan da ikke være rigtigt, at den stakkels cyklist skal have så meget modgang. Eller kan det? 

2. Bibeltekst og refleksion

Jeg vil dele en historie fra biblen med jer (Johannesevangeliet kapitel 9, vers 1 - 3): “På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. Hans disciple spurgte ham: »Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?« Jesus svarede: »Hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham.”

Cyklisten og den blinde mand har det til fælles, at de møder modgang, selvom det er på hver deres måde. Man kan måske også mene, at cyklistens modgang slet ikke er lige så slem, som den blinde mands. Pointen er, at fokus bliver på spørgsmålet om skyld; hvis skyld er det, at den blinde mand er blevet blind? Og hvis skyld er det, at cyklisten absolut skal cykle i modvind? Og hvorfor vil Gud overhovedet gøre nogen noget ondt? I historien om den blinde mand, forklarer Jesus disciplene, at det ikke handler om, hvorfor han er blevet blind, men at han kan gøres rask. For cyklisten handler det således ikke om, at han skal køre i modvind, men at modvinden eller cykelturen på et tidspunkt holder op.

Uanset om man mener, at det var Gud, som gjorde manden blind eller ej, så er det sådan, at Gud ikke har en mening med det onde, men derimod en mening om det onde; nemlig at det skal overvindes med det gode. 

Det er nogle af de tanker, som går igen i sangen Kære Linedanser. Sangen er oprindeligt skrevet til en konfirmand, og handler om, at livet har sine op- og nedture. Pointen i sangen er, at det gælder om ikke at falde ned, men hvis man gør, så er det en stærkt at rejse sig og komme op igen - måske efter man er blevet blæst omkuld. Det er en bedrift i sig selv, som man ikke skal bagatellisere.

I slutningen af sangens tredje vers synges :”Ud af sorgen vokser lykken, og livet i påskens evige fest. De stærkeste rødder har træ’r i blæst.” Den sætning kan virke lidt mærkelig - men hvis man vender billedet om, så giver det pludselig god mening. For de træer, som ikke er i blæst, er de træer, hvis rødder ikke længere har kontakt til jorden. De er væltet. Heldigvis er mennesket mere som en linedanser end et træ - vi kan nemlig rejse os op igen.

Derfor skal du ved modgang huske på, at det er en kunst at samle sig selv op, og kæmpe videre akkurat som cyklisten gjorde det. Og når du er i gang igen, så tænk på, at det faktisk er en gave at møde lidt modgang. Det betyder nemlig, at du ikke er væltet, men stadigvæk står stærkt.

3. Bøn

Kære Gud,  Tak fordi du altid vil os det gode.  Tak fordi du hjælper os med at overvinde det onde.  Tak fordi du ønsker, at vi skal kunne rejse os, hvis vi falder.

Fadervor …