Forberedelse

Forbered fortælling og spørgsmål til spindelvævet.

Denne andagt og særligt spindelvævsøvelsen kræver en rolig stemning og tillid mellem deltagerne. Hvis der af en eller anden grund ikke kan falde ro over deltagerne, er det bedre at vente med denne til en anden gang.

1. Intro og fortælling

Jesus var et rigtigt menneske, der levede og oplevede alt det, mennesker oplever. En torsdag aften havde Jesus spist aftensmad med sine venner. Det havde været en hyggelig men også alvorlig middag. Til sidst havde Jesus spurgt, om de tolv venner ikke ville gå en tur med ham, og Jesus havde taget dem med hen i en have, for Jesus ville bede til Gud der i mørket. 

“Sæt jer her,” sagde Jesus pludselig. “Bliv her og hold jer vågne! Jeg har brug for at mærke, at I er her med mig.”

Så gik Jesus lidt videre og kastede sig til jorden. Det var begyndt at gå op for Jesus, hvad der skulle ske den næste dag. Han skulle dø, dø på et kors, og der i mørket blev Jesus pludselig så frygtelig bange for det. 

“Far!” råbte Jesus. Det var Gud, han kaldte på. “Far. Kan jeg ikke godt få lov at slippe for det her? Vil du ikke give mig lov til at slippe?”

Jesus rejste sig og gik tilbage til sine venner. De sov. Han havde bedt dem om at holde sig vågne, men de sov. Jesus følte sig nu mere alene end nogensinde før.

“Sover I? Kan I ikke bare holde jer vågne en time? Bed sammen med mig. Vær vågne sammen med mig.”

Jesus gik igen lidt væk og bad til Gud. Han sagde det samme en gang til: “Far. Kan jeg ikke godt få lov at slippe for det her? Vil du ikke give mig lov til at slippe?”

Igen gik Jesus tilbage til vennerne, og igen var de faldet i søvn. 

Det hele gentog sig faktisk en tredje gang.

Jesus gik igen lidt væk og bad til Gud. Han sagde det samme en gang til: “Far. Kan jeg ikke godt få lov at slippe for det her? Vil du ikke give mig lov til at slippe?”

Da Jesus for tredje gang kom tilbage til vennerne, og de igen var faldet i søvn, sagde Jesus bare: “Det er nok. Nu er det tid.”

I det samme brasede en flok igennem haven. Jesus blev anholdt.

2. Spindelvæv

Alle sidder i en rundkreds og stikker højre pegefinger op foran sig. Nu væves der med den lange snor et spindelvæv på kryds og tværs, der forbinder alle pegefingrene. Nu skal alle lukke øjnene. Du skal sige nogle udsagn. Hvis man er enig eller har oplevet det, der bliver sagt, skal man vrikke med sin pegefinger. Det er meget effektfuldt at mærke, at andre vrikker, så man ikke er alene med sin oplevelse. Det er vigtigt, at man har respekt for anonymiteten og tilliden i gruppen. 

Forslag til udsagn:

• Jeg kan blive bange i mørke

• Jeg kan blive bange, når jeg er alene

• Jeg kan tvivle på, hvad jeg skal

• Jeg kan tvivle på, hvad jeg vil

• Jeg kan føle mig ensom

• Jeg kan føle mig svigtet af mine venner

• Jeg kan svigte mine venner

• Jeg kan blive bange for at dø

3. Afslutning

Jesus var alene og bange i den mørke have om natten. Vi kan genkende en de følelser, og vi kan føle os helt alene i hele verden. Vi kan opleve, at det kun er os, der kan have det svært og ensomt. Men vi har lige mærket her, at der er andre, der har det som os. 

Selv når vi er allermest alene, så kan vi vide, at andre har været i de følelser før os. Selv Jesus har mærket det. Selv Gud har mærket, hvor ondt det kan gøre at være menneske. Gud har mærket, hvor meget vi har brug for fællesskab og nærvær. 

Selv når vi er allermest alene, så alene som aldrig før, så er Gud der sammen med os i mørket, og vi kan sende en tanke, sige en lille bøn eller måske vrikke med en pegefinger i mørket. Gud hører det og er der i mørket sammen med os.

Afslut med Fadervor

Vor Far, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen