KATEGORIER
  • Målgruppe

  • Virkemiddel

  • Tid

  • Antal deltagere

LUK VINDUE
LUK VINDUE

Når Gud bliver køn: En aften med Margrethe K. Birkler

01.11.2024
Skrevet af Caroline Schjødt

Køn & Bibel er en række inspirerende talks, hvor vi sammen med spændende eksperter udforsker kønnets betydning i vores tro. 

image-with-text

Den 12. november 2024 inviterer vi til en talk med titlen Når Gud bliver køn. Arrangementet sætter fokus på, hvordan Gud opfattes i kønnede termer gennem historien og i dag.

Aftenen ledes af Louise Heldgaard Bylund og Margrethe K. Birkler, som er cand.theol. og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet. De vil tage os med på en rejse fra de gamle bibeltekster til nutidens fortolkninger. Vi skal udforske de feminine sider af Gud, som ofte bliver overset, og se på de mere kendte maskuline beskrivelser. 

Diskussionen om Guds køn er vigtig, fordi den påvirker, hvordan vi forholder os til tro. Spørgsmålet er: Bliver Gud kønnet, når vi snakker om Gud i kønnede termer, og hvordan påvirker de termer vores tro? 

Så kom med d. 12 november 2024 fra kl. 19-21 og tag del i denne inspirerende aften og vær med til at udvide perspektivet på Gud i en moderne kontekst. Det er en mulighed for at deltage i en samtale, der både udfordrer og inspirerer. 

Arrangementet er gratis, og der vil være kaffe og kage efter programmet. Det kræver ikke tilmelding, men du kan finde facebook-begivenheden for aftenen her


Kan du ikke være med den 12? Så har du en chance mere!

Hvis du ikke kan deltage d. 12. november, så frygt ikke. Den 2. december arrangerer vi endnu et foredrag i Køn & Bibel serien. Det er i Aalborg, hos KFUM og KFUK på Danmarksgade 52. Her vil vi igen dykke ned i betydningen af Guds køn  sammen med Kathrine Fischer, der er sognepræst. Find begivenheden til det her.