Webinar med de bedste råd til planlægningen af alt det med Gud på årets sommerlejr inklusiv en guidet tur rundt i det bedste sommerlejrmateriale, nogle andre frivillige har lavet, og som du kan bruge.
Lige nu er det gråt og koldt, men inden vi ser os om, er det sommer, og vi skal på sommerlejr. For mange betyder det, at der også planlægges nogle stunder, hvor det skal handle om liv, håb, tvivl og tro. Den del af planlægningen vil DetMedGud meget gerne hjælpe med. Uanset om planlægningen er godt i gang eller i sin spæde start, vil du i dette webinar få de bedste råd til planlægningen og afviklingen af alt det med Gud på sommerlejren.
Måske har du allerede masser af erfaring, men trænger til lidt ny inspiration? Måske er det én af dine første sommerlejre? Alle er velkomne!
Tilmeldingsfrist 13. marts 2025
I løbet af kurset vil de to ansatte i projekt DetMedGud give konkrete råd til processen omkring planlægningen af jeres aktiviteter. Der bliver også tid til en guidet tur og skattejagt i det sommerlejrmateriale, som nogle andre frivillige allerede har lavet og testet af, og som I nu kan bruge. Der bliver desuden rig mulighed for at stille spørgsmål og få sparring.
Du modtager et deltagerbrev med mødelink dagen før kurset.
Vi glæder os til at se dig online