Gode råd til din andagt

image-with-textFoto: Johny Kristensen

Her har vi samlet DetMedGud’s bedste råd til dig, der skal holde en andagt.

 

Hvad er en andagt overhovedet?Chevron Icon

En andagt er en aktivitet, hvor vi sammen undersøger de store spørgsmål om håb, tvivl, tro, Gud og livet med hinanden.

I DetMedGud har vi fem principper for de andagter, som er her på siden. Principperne er også fundamentet for vores kurser om at holde andagt.

  1. En andagt kan være ALT muligt.
  2. En andagt må ikke være en sur pligt.
  3. Man skal ikke sige noget, man ikke har lyst til
  4. Man må gerne sige: “Det ved jeg ikke.”
  5. En andagt skal handle om noget, som du er nysgerrig på.

Læs uddybende forklaringer af DetMedGud’s fem andagtsprincipper her

Skal du holde andagt for første gang?Chevron Icon

Det vigtigste er, at du finder en måde at holde andagt på, så du er tryg, og som passer til dem, du skal holde andagt sammen med.

Her er fem gode råd til, hvordan du skal gribe det an, når du skal holde andagt de første gange.

Andagten skal handle om noget, du synes, er spændende

Find nogle aktiviteter, som du er tryg ved at stå for. Hvad kan du lide? Lege? Synge? Stilhed? Samtaler? Højtlæsning?

Få fyldt værktøjskassen op ved at bruge andagterne på detmedgud.dk

God forberedelse giver større sansynlighed for en god oplevelse.

Du er aldrig alene

Du kan læse mere om de gode råd her

 

Hvordan bruger jeg hjemmesiden detmedgud.dk?Chevron Icon

Søgefeltet

På detmedgud.dk finder du øverst et søgefelt, hvor du kan søge mellem de forskellige andagter. Det kan være en god ide at bruge de forskellige filtre, så du får vist de andagter, som passer til dig og dem, du skal holde andagt sammen med. Hvis du fx gerne vil finde andagter, hvor fortællinger og reflektioner bliver læst højt, markerer du feltet for lydfunktionen.

Andagternes opsætning

Når du klikker dig ind på en andagt, kan du i højre side se, hvilke materialer I skal bruge. Det er også her, du finder lydfiler eller andre vedhæftede filer.

Andagternes struktur

Nederst i på andagtssiden finder du nogle farvede kasser, som er de forskellige elementer og strukturen i andagten.

Forberedelsen er altid blå

Introen er orange

Aktiviteter er grønne

Ord, fortællinger og reflektioner er lyserøde

Afslutningen er beige

Når du klikker på de enkelte dele, kan du se en uddybende forklaring af fx legens regler, ordlyden i Fadervor eller den fortælling, du kan fortælle

.

Er det svært med bøn?Chevron Icon

I DetMedGud har vi erfaring med, at mange synes, det er svært med bøn. Her er en stribe forslag til, hvordan man kan bede sammen med børn og unge, så deres tanker og hele kroppen kommer i spil.

Vi gerne vise, at en bøn kan være alt muligt. Man kan bruge forskellige genstande, og man kan udtrykke mange forskellige følelser.

Som frivillig leder skal du ikke bede på vegne af deltagerne, men du kan sætte nogle rammer op, som kan hjælpe deltagerne med at få formuleret deres egen bøn.

Du kan læse mere om vores bedste råd til bøn her.

Du kan finde forskellige kreative måder at bede på her på siden.

Prøv fx

Fadervorterning

Takkeguirlande

Byg en bøn

Skraldespandsbøn

Bind sløjfe på dagen

 

Du er aldrig aleneChevron Icon

I DetMedGud vil vi altid gerne lytte og sparre. Er der ikke noget på hjemmesiden, der kan bruges, så finder vi på noget til dig. Vi kommer også meget gerne ud til jer lokalt i grupper, på kurser eller lejrplanlægningen og giver sparring eller kursusmoduler.

Du kan kontakte Louise Heldgaard Bylund på mail: louise.heldgaard@kfumspejderne.dk eller tlf: +45 22 22 94 24.