Foto: Daniel Roved LanggaardDenne andagt består af en bibelfortælling og en leg, der handler om at sende det gode videre. I kan få bibelhistorien læst højt ved at klikke på lydfilen i højre side.
Fortællingen og legen kan bruges som fælles begyndelse på et møde, fx når man har sunget den første sang.
Hvad gør det for et møde at starte med bibelfortællingen i stedet for at have det som afslutning? Prøv jer frem.
Læs historien igennem og orienter dig i legens regler.
Der er ikke skrevet nogen efterfølgende udlægning eller forklaring af historien. Det er helt bevidst. Historien må gerne stå for sig selv, men man kan jo altid tage en samtale med deltagerne efter historien, om de har nogle spørgsmål eller tanker.
Vidste I godt, at der er ret mange breve i Det Nye Testamente? Faktisk er der 21 breve. Brevene er skrevet for 2000 år siden, og de var helt nødvendige, for de første kristne kunne jo ikke ringe til hinanden eller sende en snapchat og høre, hvordan det gik. De måtte skrive breve for at holde kontakt.
I skal høre mere om brevene lige om lidt, men først skal vi lege en leg, hvor vi skal sende noget videre og holde kontakt.
Alle står i en kreds med hinanden i hænderne. Lederen kigger på deltageren til venstre for sig, har øjenkontakt og klemmer deltagerens hånd. Nu skal deltageren sende klemmet videre med sin anden hånd til den næste deltager. Sådan skal håndtrykket gå hele vejen rundt. Når det kommer tilbage til lederen, er runden slut.
Legen kan varieres på flere måder og gøres sværere.
Så har vi fået sendt håndtryk rundt, givet en slags besked til rundkredsen og mærket, at vi er her. Nu skal I høre mere om brevene i Ny Testamente:
Mange af brevene i Det Nye Testamente er skrevet af en mand, som hedder Paulus. Paulus havde rejst rundt i flere år. Han kendte mange af de kristne rundt omkring, og han havde fortalt mange om Jesus og kristendommen. Paulus skrev derfor rundt til de kristne, som han tidligere havde besøgt for at holde kontakten med dem.
Paulus skrev om mange forskellige ting. Han fortalte nyheder fra sine rejser, gav gode råd om, hvordan de kristne skulle leve og forklarede, hvordan alt det med Jesus og Gud hang sammen. Han skrev også til de kristne, at han savnede dem og glædede sig til at se dem. Når grupperne fik et brev fra Paulus, læste de dem højt for hinanden, så alle kunne høre, hvad Paulus havde skrevet. De kunne også lave en kopi af brevet og sende det videre til nogle andre kristne, de kendte, fordi de gerne ville dele alt det, Paulus skrev. Sådan blev Paulus’ breve sendt videre og videre.
Paulus skrev for eksempel sådan her til de kristne i den græske by Korinth:
Kroppen har mange dele, og alle dele hører med til kroppen. Foden kan sige: “Jeg er ikke nogen hånd, så hører jeg ikke til,” men foden hører med til kroppen alligevel. Øret hører også med til kroppen, selvom det ikke er øje. Hvis nu hele kroppen kun var et stort øje, så kunne det jo ikke høre noget. Eller hvis kroppen kun var et stort øre, så kunne kroppen ikke lugte noget. Gud har sammensat en krop med alle delene, og alle delene skal være der. Øjet kan altså ikke sige til hånden: “Dig har jeg ikke brug for!” Og hovedet kan ikke sige til fødderne: “Jeg har ikke brug for jer!” Måske viser det sig ovenikøbet, at de dele af kroppen, vi tror er mindst vigtige, faktisk er de allervigtigste.
Og så fortsatte Paulus med at skrive, at gruppen af kristne faktisk er ligesom sådan en krop.
Alle er en del af gruppen, ligesom alle delene på en krop, og der er brug for alle. Nogle er gode til nogle ting. Andre kan noget andet, men der er brug for alle i gruppen.
De kristne og mennesker i det hele taget kan godt komme til at konkurrere om, hvem der er bedst og kan flest fantastiske ting, men det er slet ikke det vigtigste, skriver Paulus. Det vigtigste i hele verden er kærlighed. Paulus skriver sådan her: “Det er tro, håb og kærlighed, det handler om, og af de tre er kærligheden størst.”
Tænk engang at få sådan et brev om, at der skal være plads til alle, og at kærligheden er størst. Nu står brevene i Det Nye Testamente, så nu er brevene faktisk også sendt til os.
Afslut med at bede fadervor:
Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen
Udskriv side
Send Det Videre 