Foto: Magnus NajbjergEt helt møde om høst og hvile, hvor der både er lagt op til leg, fortælling og madlavning.
Når noget skal kunne vokse, er det nogle gange meget vigtigt, at man gør noget. Andre gange er det meget vigtigt, at man ikke gør noget.
Jesus sammenligner faktisk alt det med Gud med at skulle så og høste og at skulle vente.
Læs materialet igennem og orienter dig i aktiviteterne. Vælg hvilke aktiviteter, der passer til jer og skaf materialer og ingredienser.
Det er høsttid. Det kan man se på markerne, hvor kornet er høstet. Man kan se det i supermarkedet, hvor man kan købe flere danske grøntsager. Man kan se det i sin have, altankasse eller baggård, hvor frugt og bær kan plukkes og spises.
Vi kan høste korn og plukke bær og grave grøntsager op, fordi vi engang har sået nogle frø. Efter vi har sået, har vi ventet. Nu er frøene spiret, planterne er vokset. Frugten og grøntsagerne er modne, og vi kan spise dem.
Når noget skal kunne vokse, er det nogle gange meget vigtigt, at man gør noget. Andre gange er det meget vigtigt, at man ikke gør noget.
Jesus sammenligner faktisk alt det med Gud med at skulle så og høste og at skulle vente:
Overvej, om du vil læse højt, genfortælle frit eller noget tredje. Gør, hvad der passer til dig og deltagerne.
Om foråret skal bonden gøre noget. Bonden skal så frøene i jorden. Måske skal frøene have lidt vand, god jord og sol, men mere kan og skal bonden ikke gøre.
Bonden skal lade frøene være. Bonden skal sove og stå op, spise morgenmad, gå på arbejde, spise aftensmad, og sove igen. Det skal bonden blive ved med. Nat og dag, Nat og dag, Nat og dag, igen og igen. Kornet skal have tid til at spire og vokse. Frøene må selv klare det nede i den mørke jord.
Hvis vi nu forestiller os, at bonden lå hver nat og bekymrede sig om de små frø dernede i jorden og ikke kunne sove, og bonden så besluttede sig for at gå ud og kigge til frøene, for lige at se, hvordan det går med de små frø i jorden, så forstyrrer bonden frøet og risikerer at ødelægge det.
Hvis bonden omvendt kan lade frøene klare sig selv dernede i jorden, vil de spire helt af sig selv. Planterne vil vokse i løbet af foråret og sommeren. Der vil komme aks med korn. Alt det, kan det lille frø klare.
Sidst på sommeren er det endelig tid til, at bonden skal gøre noget igen. Kornet er klart. Bonden skal høste, og alt kornet skal samles.
Vi kan så, og vi kan høste, men vi kan ikke tvinge frøene til at vokse, og vi hjælper ikke frøene ved at gå og kigge til dem. Vi må lade frøene hvile, og vi må hvile i, at planterne vokser, uden vi gør noget.
Sådan er det med høst, og sådan er det med Gud. Nogle gange skal vi gøre noget, men ofte må vi trække på skuldrene over, at vi ikke forstår alting. Nogle ting sker, uden vi kan eller skal gøre noget. Det er i Guds hånd, siger man. Gud tager sig af det. Selvom frøene må klare sig selv dernede i jorden, kommer der de vildeste frugter, grøntsager, korn, gaver op ad jorden, som vi kan dele og spise. Det er næsten et mirakel, når man tænker over det. Måske er det derfor, Jesus sammenlignede alt det med høst og alt det med Gud?
Nu skal I nyde noget af alt det dejlige, man kan høste. I skal lave maden og spise det sammen. Her er forslag til to retter med æble. Begge retter har indbygget en pause, hvor dejen skal hæve, eller mosen skal køle. Brug ventetiden til pausetid/hviletid/legetid. Se nedenfor.
Æblemos med flødeskum og makroner:
Skræl og skær æbler i små stykker. Kog æblestykkerne til æblegrød med en sjat vand og lidt vanilje. Det tager ca 15 min. Stil grøden til afkøling.
Pisk flødeskum og knus makroner.
Saml det hele i en stor skål, eller lad deltagerne sammensætte deres egen portion.
Æblekage-snobrød:
Lav jeres yndlings snobrødsdej sammen. Tilføj ca. 75 gram æbler i små tern, 2 spiseskeer sukker og 1 teske kanel til dejen. Lad dejen hæve, og gør bålet klar.
De færdige snobrød kan dyppes i cremefraiche med vanillesukker.
Mens I venter på, at dejen hæver, eller mosen køler, kan I lege eller hvile med nogle af disse aktiviteter. Vælg til og fra, som det passer til jeres gruppe.
Deltagerne skal inddeles i grupper af tre personer. To af de tre tager hinanden i hænderne og står over for hinanden med strakte arme. Den tredje skal ind midt i mellemrummet mellem de to. Den tredje skal spænde sin krop, så den er helt stiv, og tillidsfuldt lade sig vippe mellem de to andre. Det kan man kun, hvis man spænder, og man har tillid til, at man bliver bremset af de to, så man ikke falder.
Det kan være vanskeligt at invitere børn ind i et hvilende afslapningsrum midt i et møde, men det kan lade sig gøre. Skab nogle gode rammer ved at give børnene et sted at sidde, hvor de ikke forstyrrer hinanden. Sluk evt. for lyset og sæt noget rolig musik på.
Deltagerne skal sidde eller ligge i en behagelig stilling. De skal prøve at være stille.
Lederen skal nu bede deltagerne om at knytte deres ene hånd, altså bare lukke hånden sammen og åbne den igen. De kan åbne og lukke hånden et par gange, så de har bevægelsen i frisk erindring.
Herefter er øvelsen, at deltagerne hver for sig skal lukke og åbne hånden så langsomt som overhovedet muligt.
Lad dem gøre det et par gange. Giv dem tid og ro, men afslut øvelsen, inden der opstår for meget uro eller utålmodighed.
Når øvelsen er slut, skal du tage ordet og afslutte øvelsen med en rolig stemme. Lad deltagerne få en chance for at samle sig om det næste programpunkt. Hvis det ikke lykkedes at finde ro: skidt pyt. I kan altid prøve det igen en anden gang.
En udviklingsleg fra frø til dessert
Alle deltagerne begynder i laveste udviklingstrin. Deltagerne skal finde en anden på samme trin og konkurrere i sten-saks-papir. Vinderen må gå et udviklingstrin op. Taberen skal forblive på sit trin. Hvis man når højeste trin, er man færdig.
Udviklingstrin:
Frø: Skuldrene foroverbøjet, sammenkrøllet kropsholdning
Spire: En finger placeret strittende op fra hovedet
Træ: Armene laver en trækrone over hovedet
Frugt: Armene former et rundt æble om kroppen
Dessert: Den ene hånd former en lille skål. Den anden hånd spiser dessert med en usynlig ske.
Der sker noget, når vi sover. Det gør der også i denne leg:
Leges typisk siddende ved et bord. Et antal prikkere vælges fx 3 eller 4. Prikkerne siger i kor: “Byen sover,” og de resterende bukker sig forover, lukker øjnene og gemmer ansigtet i armene. Prikkerne prikker én deltager hver og siger derefter i kor: “Byen vågner.” De, der er blevet prikket, skal nu gætte, hvem der prikkede dem. Hvis de gætter rigtigt, bytter prikker og prikket plads til næste runde. Hvis ikke der gættes rigtigt fortsætter prikkeren som prikker.
Efter leg og/eller hviletid kan I spise æblemosen/bage snobrødene og spise dem.
Afslut mødet med at sætte deltagerne ned til en rolig stund, saml op på hele mødet og sig tak for i dag. Syng gerne en afslutningssang og bed fadervor sammen. I kan også bede en takkebøn, hvor du eller deltagerne hver især siger tak for noget, uanset om det er småt eller stort.
Denne andagt er en del af et helt forløb om høst. Du kan finde de andre andagter her:
Thomas Sjödin er svensk teolog og præst. Han har skrevet bogen Det sker, når du hviler. I en lettilgængelig og munter tone udforsker Thomas Sjödin det at hvile, hylder sofaen og genopdager hviledagen.
Udskriv side