Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Sådan spørger Jesus i det stykke, vi lige har hørt. Og vi ved måske nok i forvejen, at det sjældent hjælper os særligt meget at bekymre os. Alligevel virker det radikalt, det Jesus siger her: at vi aldrig skal bekymre os om, hvordan vi skaffer mad på bordet eller tøj på kroppen, hvis vi blot søger Guds rige og retfærdighed. Det kan godt være svært at sluge. For der findes jo børn, som sulter, temperaturen stiger på jordkloden, og krige raser rundt omkring i verden. Med andre ord skal man ikke have set TV-avisen mange gange for at vide, at Gud ikke tryller alle problemer væk for os mennesker.
Alligevel må vi stole på, at vi ikke er alene med vores bekymringer og vores sorger. Et andet sted i Bibelen kan vi også læse: “Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst”. Vi kan altså stole på, at selv når livet gør ondt – og det gør det jo nogle gange – så er Gud sammen med os, og vi kan dele vores bekymringer og vores frygt med ham. Vi slipper ikke for nogle gange at føle, at vi går i mørkets dal, men vi går der aldrig alene. Der findes der også en lille fortælling om, som jeg vil fortælle jer nu:
En mand døde og kom i himlen. Gud tog selv imod ham, og under deres samtale spurgte Gud ham, om han havde lyst til at se tilbage på sit liv. Det ville manden gerne. Det var ligesom at se en film. Han så hele sit liv, både det onde og det gode, både det lyse og det mørke. Men efterhånden lagde han mærke til, at i alle de gode og lyse dage var der hele tiden to sæt fodspor ved siden af hinanden, hans egne og så Guds. Men i de mørke og onde dage var der kun et sæt fodspor. “Herre”, sagde han, “der er noget, jeg må spørge dig om. Når jeg ser de lyse og gode dage, jeg har oplevet, ser jeg hele tiden to sæt fodspor, mine egne og så dine. Du har fulgt mig hele tiden. Men ser jeg de onde og mørke dage, jeg har oplevet, da ser jeg kun et sæt fodspor. Hvordan kan det dog være? Hvorfor forlod du mig?” Men Gud svarede: “Mit barn, der er noget, du har misforstået. I de lyse og gode dage fulgte jeg dig. Men i de mørke og onde dage, da bar jeg dig!”
Foto: Johny Kristensen
Udskriv side