Mange har nytårsforsætter, hvor man beslutter sig for alt muligt, som man vil gøre bedre eller nyt i det kommende år. Det kan være dejligt med sådan en anledning til en frisk start, men det kan også føles som et pres. Her skal I tænde stjernekastere og håbe på noget, som er ude af jeres hænder, og hvor det ikke er jeres præstation, der afgør, om det lykkedes.
Skaf stjernekastere til alle deltagere og noget at tænde dem med.
Find et passende sted, hvor I kan tænde dem, så det ikke udfordrer brandsikkerheden.
Mange har nytårsforsætter, hvor man beslutter sig for alt muligt, som man vil gøre bedre eller nyt i det kommende år.
Har I selv nytårsforsætter?
Eller kender I nogle, som har?
Det kan være dejligt med sådan en anledning til en frisk start, men det kan også føles som et pres. Her skal I tænde stjernekastere og håbe noget for det nye år, som er ude af jeres hænder, og hvor det ikke er jeres præstation, der afgør, om det lykkedes.
Nu skal alle have en stjernekaster og tænke på noget, som de håber for det nye år. Men det må ikke være noget, som I selv skal præstere. Det skal være en drøm eller et ønske, som ligger udover vores eget ansvar og handlerum.
Det kan være overraskende svært at finde på sådan et håb, fordi vi er så vant til, at vi selv skal gøre en masse, for at ting kommer til at ske for os. Giv deltagerne tid til at komme i tanke om ønsket.
Stå i en rundkreds, hvis det er muligt. Når alle er klar, tænder I stjernekasterne, mens I tænker på jeres håb.
Når stjernekasterne er brændt ned, skal I afslutte med bønnen nedenfor.
Kære Gud
Tak for et nyt år, og tak for, at vi ikke skal klare alting selv.
Tak for, at vi må drømme om det, der er ude af vores hænder, og at vi må lægge det i dine hænder.
Vær med os i det år, som venter forude.
Bed Fadervor sammen
Vor Fader,
du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød;
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen