Martha og Maria er søstre og venner med Jesus.
Begynd med at lytte til deres fortælling og giv så jer selv en pause. Vi har nemlig brug for åndehuller.
Vi har alle sammen lov til at have åndehuller. Vi må også alle sammen tale med Gud og fortælle Gud alt det, vi tænker på.
Sæt en alarm på telefonen på 5 minutter. Sæt eller læg jer hver for sig med afstand uden telefoner, indtil alarmen ringer.
I kan bruge pausen til at fortælle Gud noget, som I går og tænker på.
Fortæl fx Gud om noget, du synes, er sjovt, eller noget, du gerne vil have skal stoppe, eller noget, der burde begynde.
Hvis du ikke har noget at sige til Gud, kan du også tænke på, hvad Gud mon gerne ville sige til dig?
Afslut med at bede fadervor sammen.
Vor Far, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.