Inden andagten begynder får alle deltagere en klump ler eller modellervoks.
Fortæl
Vi skal starte andagten med en tur ud i den danske skov, hvor vi kommer til at møde nogle forskellige dyr. Jeg nævner et dyr, og hvis man kender til dette dyr, så rækker man hånden op.
“Odder – Skovmår – Brud – Egern – Kirkeugle – Hasselmus – Birkemus – Flagermus – Ulv – Hare – Ræv – Grævling – Vildsvin… (find evt. på flere)”.
Som I kunne se, så var nogle af dyrene kendte for jer – og nogle af dem, havde I ikke hørt om før nu. Fælles for dem var, at de alle er dyr, som lever i Danmark – og nogle af disse dyr lever faktisk ikke i bedste velgående, men er i fare for at forsvinde fra den danske natur, da de har brug for en mere vild natur for at kunne overleve.
Hvis vi tager væk fra Danmark og til andre dele af verden, så vil vi nok opleve, at der er endnu flere væsener og dyr, som vi ikke før har kendt til – og blandt disse dyr finder man også nogle, som er truet på deres overlevelse.
Når man taler om det virvar af dyr og planter, som findes på jorden, så bruger man ofte ordet ”mangfoldighed” om det. Når noget er mangfoldigt, så betyder det, at det indeholder mange forskellige sider – at noget er varieret. Mangfoldighed kan derfor både dække over forskellighederne blandt dyr, men også dem der er blandt mennesker – blandt vennerne i klasselokalet, hjemme i familien og her til FDF. Hver for sig både blandt dyr og mennesker har vi noget særligt i os, som gør, at vi ikke er helt ens – og det gør, at vi i samlet flok kan beskrives som mangfoldige.
Vi skal tage vare om den mangfoldighed, der er blandt dyr og planter på jorden. For som vi hørte før, så lever ikke alle dyr og planter i bedste velgående – nogle er truede – og derfor handler målet også om, hvordan vi mennesker skal huske at beskytte naturen, så truede dyr som odderen, hasselmussen og ræven stadig vil være på jorden om mange år. Mennesket har et ansvar for det liv, der lever på landjorden – og det ansvar er ikke helt nyt for os.
Genfortæl
I Bibelen fortælles der nemlig om, hvordan vi som mennesker helt fra begyndelsen blev givet en opgave om at tage vare på de ting, som blev skabt – og den fortælling skal vi nu høre. Læs eller genfortæl skabelsesberetningen (1. Mosebog kapitel 1, vers 1-25) eller måske illustrer gennem tegninger af, hvad der sker på de forskellige dage – slip endelig fantasien løs.
Foto: Rieke Poppe
Udskriv side