I denne andagt skal deltagerne opleve at få en pause. Det opnår I fx ved at afspille en sang.
Hvis denne andagt afholdes som led i andagtsserien er denne nr. 2, som omhandler stadiet, hvor man står stille og hverken bevæger sig frem eller tilbage. For at man kan bevæge sig fremad er det nødvendigt, at man også indimellem har perioder, hvor der ikke er bevægelse og hvor man kan samle kræfter, inden man igen er klar til at bevæge sig videre til det næste stadie. Det kan være særligt svært, hvis man ser andre, der bevæger sig fremad imens.
Sæt dig ind i fortællingen og forbered pausen, som kan være afspilning af et stykke musik. Find ud af hvilken sang, du gerne vil spille. Vi foreslår fx I morgen er der også en dag (Andreas Odbjerg), What was I made for (Billie Eilish), Hvad skal man kalde sådan en som mig (Freja Kirk), Stjernekigger (Ukendt Kunstner).
I kender måske følelsen af, at det ser ud som om, at alle andre bare har det for fedt, mens man kan kigge på sit eget liv og tænke, at det jo slet ikke er ligeså fedt som dem, man ser og følger – f.eks. inde på diverse sociale medier. Det kan se ud som om, at de mennesker altid bare kører derud af, og at de har det nemt. Det ser også ud som om, at de altid ved, hvilken retning de gerne vil i, og hvor de er på vej hen i livet.
Det er en svær følelse, for det kan godt få det til at føles som om, at man ikke gør det godt nok, hvis ikke man gør det virkelig godt. Der er mange steder, man skal være god og vise overskud – både i skolen, over for venner, familie og i fritiden. I skolen skal man præstere, have lavet lektier, følge med i timerne og få gode karakterer. I fritiden skal man vise overskud, være nærværende, være sammen med sine venner og opleve en masse fede ting – og så skal man for alt i verden huske at dokumentere det til de sociale medier, så alle kan se, hvor fedt det er.
Jeg kan blive helt forpustet ved tanken om alle de forventninger, man skal leve op til.
For det føles jo nærmest aldrig som om, man i virkeligheden kan leve op til dem.
Nogle gange kan det mest bare føles som, man står stille i sit eget liv, mens man bare ser, hvordan alle andre har fart på – og det kan føles helt umuligt at følge med.
Jesus fortæller på et tidspunkt en lignelse om et figentræ, som ikke bærer frugt. Den vil jeg gerne fortælle:
Så fortalte han denne lignelse: »En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det, men fandt ingen. Han sagde da til gartneren: I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte? Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om.
Refleksion
I lignelsen hører vi om figentræet, som ikke bærer frugt, men som gartneren alligevel passede på og gav gødning og ikke huggede det om, som ejeren ellers foreslog.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at figentræet måske holder en velfortjent pause. Jeg tænker også på det som et billede på, at vi måske alle sammen indimellem er som figentræet, der holder pause.
Jeg tænker, at vi alle har perioder, hvor man ikke har overskuddet til leve op til alle de forventninger eller have det ligeså fedt, som det ser ud til, at alle andre har. Jeg tænker, at det nok også er helt almindeligt at ønske, at tingene godt lige må gå lidt langsommere eller endda stå stille lidt. Og indimellem står tingene også stille, selvom man ville ønske, at de ikke gjorde.
Jeg tænker, at det i hvert fald er meget store krav at stille til sig selv, hvis man forventer, at man altid skal være i gang og spire, gro og blomstre. Se bare på naturen og alt andet levende. Der er ikke noget andet levende, som hele tiden blomstrer – i naturen er der også en cyklus, hvor der er perioder med stilstand, hvile og pauser, hvor naturen samler kræfter til en periode med vækst og blomstring. Og efter en periode med vækst og blomstring kommer der igen en periode med stilstand, hvile og pauser.
Så selvom det kan være vildt svært at have en periode, hvor tingene står stille – især, når man sammenligner sig med andre, hvor det ser ud som om, at de har helt vildt meget fart på – så tror jeg, at det er helt naturligt og endda meningen, at man skal give sig selv lov til at få ro, hvile og samle kræfter.
Og har man sådan en periode, som kan føles svær, så tror jeg også på, at Gud er som gartneren, der passer på os og holder hånden over os.
Vi skal nu holde en pause sammen. Sæt jer derfor godt til rette og find et sted, hvor I kan finde lidt ro, mens vi hører en sang sammen.
Forslag til sang: I morgen er der også en dag (Andreas Odbjerg), What was I made for (Billie Eilish), Hvad skal man kalde sådan en som mig (Freja Kirk), Stjernekigger (Ukendt Kunstner).
Hæng det andet trin op på væggen, så I kan se, hvor langt I er kommet. Find trinene i pdf’en i bilaget.
Efter den lille, velfortjente pause, vil vi slutte andagten af med at bede en bøn.
Kære Gud,
Det kan være svært at se alle andre have fart på, mens man selv føler at alting står stille. Jeg håber, du vil hjælpe mig til at se disse perioder som velfortjente pauser til hvile. Tak for, at du holder hånden over mig og passer på mig i perioder, som kan være svære. Tak for, at du altid er med mig – også når jeg ikke føler, jeg lever op til forventningerne.
Vor Fader,
du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød;
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen
Denne andagtsserie består af 6 andagter, som omhandler forskellige stadier i livet. Andagtsserien er udviklet til KursusSTART på Hardsyssel Efterskole i efterårsferien 2023. Andagtsserien er bundet sammen af en illustration af en trappe, som vi kalder livets trappe. Den kan man hænge op, så man efter hver andagt opbygger et nyt trappetrin på væggen. Til hver andagt hører et stadie, en bibelfortælling, en aktivitet, refleksion og bøn.
Andagtsserien starter på det nederste trin og bevæger sig trinvist opad. Hvert trin symboliserer et stadie i livet, som vi alle kan komme til at opleve. Det er formålet med andagtsserien at give deltagerne indblik i, hvordan troen og historierne fra Bibelen kan være med til at sætte de forskellige stadier i perspektiv og være en støtte i både gode og svære tider.
Livets trappe 1:
At være faret vild
Livets trappe 2:
Man kan ikke blomstre uden hvile
Livets trappe 3:
Modvind
Livets trappe 4:
De vigtigeste værdier i dit liv
Livets trappe 5:
Det gode ved dig
Livets trappe 6:
Lad andre få del i dit overskud
Udskriv side