Foto: De grønne pigespejdereDette er et forløb, hvor I skal rundt i alle hjørner af skaberværket og mærke alt det, I er taknemmelige for.
Dette er første del, som handler om lys. Vælg de aktiviteter, som passer til jer og det tidsrum, I har.
Print en takkeplakat ud til hver deltager.
Orienter dig i udvalget af aktiviteter og vælg det, der passer til jer.
Anskaf materialer
Det første element i skaberværket, I skal undersøge, er lys. I den bibelske fortælling er lys faktisk også det første, Gud skaber. Tal med deltagerne om, hvorfor lys er vigtigt.
Hvad er det bedste ved lys?
Hvordan er det, når der ikke er noget lys?
10 minutter
Materialer: Fyrfadslys, et sikkert underlag og tændstikker
Øv jer i at tænde tændstikker og tænd lys.
Sæt evt fyrfadslysene, så de former et hjerte og tænk på nogen, I godt kan lide, mens I tænder lysene
10 minutter
Materialer: Tændstikker og fyrfadslys
Alle deltagere står på en række og har én tændstik hver. Den første har en tændstikæske, og den sidste står ved et stearinlys. Den første skal tænde en tændstik og give ilden videre til den næstes tændstik. Ilden skal bevæge sig gennem rækken, så den sidste kan tænde lyset.
I kan lave flere hold, hvis man gerne vil have et konkurrenceelement.
30 minutter
Materialer: Brænde, tændstikker, avispapir og et sikkert underlag
Øv jer i at opbygge og tænde et bål. Snit træspåner og hug pindebrænde. I kan tale om forskellige båltyper, og hvad de kan bruges til fx er pyramidebål godt til et lille lejrbål, mens jægerild kan bruges til madlavning.
Hvis I er i tvivl om nogle af de forskellige båltyper, så kan I finde inspiration i bilaget.
20 minutter
Materialer: Sølvpapir, sprit, tændstikker og gamle lagner el.lign.
Lav en flad cirkel af sølvpapir. Læg en cirkel af gammelt stof, gerne i en bredde af 40-50 cm, der er vredet sammen til et løst tov, som lægges midt på sølvpapiret, så det ikke har kontakt med underlaget. Hæld sprit på stoffet, så det er gennemvædet. Sæt straks ild til det, inden det fordamper. I kan også prøve med petroleum. Hvor mange tør/kan stå i cirklen eller hoppe over ilden?
OBS: Vær opmærksom på sikkerheden, og at deltagerne fx ikke har nylontøj på.
Nu skal der ro på deltagerne, og I skal have tid til at udfylde det felt på takkeplakaten, der handler om lys. Alle skal tænke på noget omkring lys, som de er taknemmelige for. Der er ikke nogle rigtige eller forkerte svar. Det kan være meget konkret, som fx en natlampe eller julelys, eller mere abstrakt, som ens venner, der lyser op i ens liv. Deltagerne skal have tid til at tegne eller skrive deres ting på plakaten. I kan hænge plakaterne op eller samle dem sammen, så de er klar igen til næste gang.
Du kan afslutte med at samle deltagerne og sige:
“Vi siger tak for lys og varme. I Bibelen er der en fortælling om, at Gud skabte verden, og lyset var det første, Gud skabte. Da Gud havde skabt lyset, så Gud, at det var godt. Det er vi helt enige i.”
I kan til sidst sige i kor: “Kære Gud, tak for lys”
Dette er første del i et helt forløb om skaberværket.
Find hele forløbet her.
Forløbet er lavet i forbindelse med De grønne pigespejderes Nyborg Strand Kursus 2025, hvor temaet var skaberværket.