”De stærkeste rødder har træer i blæst” har vi lige sunget i vers tre. En gang imellem kommer en storm ind over Danmark – sådan en rigtig storm, der vælter træerne, blæser tage af husene, lukker broerne og lammer trafikken. Der kan gå år – næsten årtier imellem, men det er sådan nogle storme/dage, vi husker” , vi husker.
Hvis man går en tur i skoven efter sådan en storm, kan man se, hvordan træer er væltet, flækket eller revet op med rode.
Nogle træer er i sådan et stormvejr mere udsatte end andre. Det kan være træer, der står alene og på alt for udsat et sted; træer med fyldigere og store trækroner, men små og højtliggende rødder; flotte træer, der er rådne inden i eller har stået med rødderne i vand.
Man siger, at sunde træer er lige så forgrenede under jorden som over jorden.
Træerne kan bruges som et billede på vi mennesker. Der findes mennesker, der vælter, fordi de har stået uden for fællesskabet, eller har søgt hen til alt for udsatte steder.
Der er også mennesker, som har brugt al deres energi på at pleje det synlige – altså trækronen. Alt skal se pænt og ordentligt ud, men indeni hærger der måske tomhed. De står ikke, når stormen har hærget.
Nogle har fra barns ben stået med rødderne i vand – altså haft svære vilkår, der påvirker dem langt ind i voksenlivet. Andre igen mangler et solidt rodnet og har større kroner, end rødderne kan bære. Mange klarer ikke livets storme, fordi deres rodnet ikke rækker dybt nok ned og langt nok ud. Vores rodnet kan være de normer og værdier, vi lever på, men også de fællesskaber vi befinder os i.
Vi har lige sunget, at ”de stærkeste rødder har træer i blæst” – al modstand, vi kommer igennem, gør os stærkere. Man siger ligefrem om nogle mennesker, at de trives bedst i modvind. “Det vi ikke dør af, bliver vi stærkere af”, lyder en anden talemåde. Træer på udsatte steder sender rødderne længere ned i undergrunden end dem, der aldrig oplever storme.
Jesus kunne også godt li´ at bruge træet – som regel vintræet – som et billede, når han talte til mennesker. Ved at bruge et billede de alle kende til, gjorde han det nemmere for dem at forstå, hvad han fortalte dem. I Johannesevangeliet kap 15, vers 1-6 kan vi se et eksempel på, hvordan Jesus brugte træet som billede på noget andet.
Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.
Stammen i vintræet er et billede på Jesus. Grenene er et billede på os, og vingårdsmanden er et billede på Gud. Grenene kan ikke bære frugt uden saft og kraft fra stammen, og stammen får vand og næring fra vingårdsmanden.
Med rødderne plantet i Guds rige, tror jeg på, at vi kan stå fast i alle livets storme. Det kan godt være, at trækronen bliver forpjusket, og at der brækker grene af undervejs, men det afgørende er, hvor vi har vores rødder.
Foto: Ditlev Kirstein Hansen
Udskriv side