Foto: Johny KristensenI denne andagt skal I høre to virkelig gode historier, nemlig lignelsen om den fortabte søn og Jakob Martin Strids fortælling om Lille frø. Præcis som sønnen i Jesus’ historie og som Lille frø vil vi altid høre hjemme hos Gud og blive mødt af den slags kærlighed, som ikke kræver noget som helst. Den er der bare, Guds kærlighed, og den holder aldrig op, uanset hvor mange penge, vi bruger, hvor langt væk vi løber, eller hvor mange tasker, vi tisser i.
Der er flere muligheder for at høre historierne. Hvis det er teknisk muligt, kan I se begge historier som små videoer. Alternativt kan I læse/genfortælle historierne.
Tak til Andreas Moselund Østergaard for videoen til Den fortabte søn.
Du skal vælge, hvordan I skal opleve fortællingerne.
Hvis I skal se videoer, skal du sørge for, at det bliver teknisk muligt.
Hvis du vil læse historien højt, skal du anskaffe bogen “Lille frø” af Jakob Martin Strid. Den kan fx lånes på biblioteket. Rigtig mange børn kender historien, så du kan også genfortælle den sammen med børnene.
I skal opleve de to historier. Hvis I vil se dem som to små videoer, kan I klikke her nedenfor:
Begynd med fortællingen om Lille Frø. Se den eller læs den højt for børnene.
Se eller læs derefter lignelsen om den fortabte søn.
Her er et bud på en genfortælling af den lignelse, som Jesus har fortalt:
Der var en mand, som havde to sønner. En dag sagde den yngste, at han gerne ville have sin arv nu, selvom faren ikke var død. Han ville ud og rejse, og det skulle være nu.
Far gav den yngste sin halvdel, og han rejste ud i verden. Han synes, det var skønt at have masser af penge, og der var mange ting at bruge penge på.
Efter noget tid var pengene brugt, og sønnen måtte prøve at finde et arbejde. Han endte med at passe grise hos en svinebonde, men det var frygteligt at være der, og han måtte ikke engang spise af grisenes foder.
Mens han gik der sammen med grisene, kom han til at tænke på sin far og sit hjem. Hjemme hos faren var der også mange, som arbejdede på gården, og de havde det meget bedre, end han havde nu. Måske kunne han vende hjem og sige undskyld for bare at være rejst sin vej, og så kunne han måske få et job som grisepasser hjemme hos faren?
Hjemme på gården gik faren og savede sin søn. Han havde tænkt på ham hver dag og kigget ud ned af vejen, for han håbede sådan, at sønnen ville komme hjem igen. Pludselig en dag så faren en skikkelse derude i horisonten. En skikkelse, som faren kendte så utrolig godt, og faren begyndte at løbe ned af vejen. Faren krammede sin søn og kyssede ham og var lykkelig for at se ham igen. Sønnen forsøgte at sige undskyld og tilbyde, at han kunne arbejde ude ved grisene, men Faren afbrød ham bare og kaldte på sine tjenere. For nu skulle der være stor fest, og faren jublede: Min søn var væk, men nu er han blevet fundet!
Giv nu deltagerne mulighed for at tænke lidt over de to fortællinger og tale om dem.
I kan fx tale sammen ud fra de nogle af her spørgsmål:
Kendte i de to historier i forvejen?
Ligner de hinanden? Hvordan eller hvordan ikke?
Hvordan tror I, det er at være lille frø og sønnen?
Hvordan tror I, det er at være forældrene?
Tror I, at historierne handler om Gud? Hvordan?
Jesus fortalte historien om sønnen og faren for at fortælle mennesker én vigtig ting: Gud elsker os, og vi kan ikke gøre noget som helst i hele verden, som får os til at falde ud af Guds kærlighed.
Præcis som faren i Jesus’ historie og som Lille frøs familie vil vi altid høre hjemme hos Gud og blive mødt af den slags kærlighed, som ikke kræver noget som helst. Den er der bare, Guds kærlighed, og den holder aldrig op, uanset hvor mange penge, vi bruger, hvor langt væk vi løber, eller hvor mange tasker, vi tisser i.
Vor Fader,
du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød;
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen
Udskriv side