Jesus rejste videre. Han rejste nordpå væk fra de byer, han plejede at komme i. Jesus var jøde, og han var ofte i de jødiske byer og helbredte jøder. Han rejste nu så langt nordpå, at han kom til Syrien. hvor det ikke var jøder, der boede. Heroppe nordpå boede syrerne, som var et andet folk. Jesus gemte sig indenfor i et hus, så folk ikke skulle opdage ham, men Jesus kunne ikke gemme sig. Alle talte om, at Jesus var der, og folk i byen fandt ham og ville have hjælp.
En syrisk kvinde hørte, at Jesus var i byen. Hendes datter var syg. Datteren var ikke rigtig sig selv. Det var, som om en dæmon havde besat hende og bestemte over hende. Kvinden måtte finde Jesus og få ham til at hjælpe. Jesus måtte gøre hendes datter rask.
Kvinden fandt det hus, Jesus var i. Hun gik ind og kastede sig ned for Jesus’ fødder og bad Jesus om hjælp: “Min datter er meget syg. Jeg kan slet ikke kende hende. Jeg ved, at du kan hjælpe.”
Jesus kiggede på den syriske kvinde og sagde noget ret mærkeligt: “Hvis man har noget brød, så giver man jo først sine børn det brød. Man vil jo aldrig tage brødet fra børnene og give det til hundene.”
Jesus vil altså ikke hjælpe kvinden, fordi hun ikke er jøde, og Jesus er først og fremmest sendt for at hjælpe jøderne, ikke syrerne.
Men kvinden giver ikke op. Hun siger nemlig til Jesus: “Jamen, når børn spiser brød, så falder der jo krummer på gulvet, og hundene spiser de krummer.”
Jesus blev overrasket over det svar, og Jesus må være blevet overbevist af kvinden, for Jesus svarede nu: “Okay. Det var et virkelig godt svar. Gå hjem, for nu er din datter blevet rask.”
Kvinden løb hele vejen hjem. Hun styrtede ind ad døren og fandt datteren, der sov helt roligt og fredfyldt i sin seng. Datteren var blevet rask.
Foto: Kasper Henriksen
Udskriv side
Quiz Og Byt Til Historien Om Den Fremmede Kvinde 