Tak for, at I ville være med til at tale med hinanden om den her historie. Jeg ved ikke helt, hvad vi skal stille op med den. Jeg genkender følelsen, hvis I kan føle jer frustrerede over, at Jesus åbenbart bare kunne opvække, og Gud kunne komme på besøg, men hvor bliver de så af nu?
Jesus har lovet, at Gud altid er her, også når vi ikke kan mærke det. Gud insisterer på at være lys i mørket.
I Det Gamle Testamente er der en, der beder til Gud og siger:
Hvis jeg siger: “Jeg vil gemme mig i mørket, gøre lyset til nat,” så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen, mørket er som lyset.
Måske vi kan finde trøst og håb i det? Gud ser gennem mørket, og er i mørket sammen med os.
Lige meget hvad må vi altid fortælle Gud, hvordan vi har det. Uanset om vi kommer med klager eller tak, frygt, vrede eller glæde, må vi bede til Gud.
Nu skal vi bede Fadervor sammen.
Vor Far du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen