Foto: De grønne pigespejdereHør 6. og sidste kapitel i Jakobsfortællingen, hvor Jakob får et vigtigt kram. Mærk en del af fortællingen på egen krop ved at lege “Krammetagfat.”
Læs historien igennem og orienter dig i legens regler.
Vi er nået til det sidste kapitel i fortællingen om Jakob. For første gang i mange år skal Jakob møde sin bror Esau igen. De har været uvenner, fordi Jakob snød Esau. Jakob har hørt, at Esau er på vej med 400 soldater. Jakob står helt alene. Han er øm i kroppen efter at have kæmpet hele natten med en, som vist var Gud. Jakob frygter det værste, men har et lille spinkelt håb om at kunne løse alt det her og blive fri for mere kamp og konflikt.
Lige om lidt skal vi høre, hvordan mødet går, men først skal vi lege en leg, hvor man kan blive helt frosset fast og blive befriet med et kram. Det er nemlig lige præcis det, et kram kan. Et kram kan tø os op og befri os.
Det blev morgen. Solen var stået op. I morgenlyset kunne Jakob se Esau og soldaterne forude. Han kunne også se sin familie, som havde sovet på den anden side af floden. Jakob krydsede floden, samlede familien bag sig og gik selv forrest i retning mod Esau. Da de kom nærmere, gik Jakob frem, faldt på knæ for Esau og bøjede sig for ham. Jakob ville vise, at han overgav sig, at han var så ked af det, og at han gerne ville løse alt det her. Med ansigtetet helt nede mod sandet kunne Jakob fornemme, at Esau kom helt tæt på ham. Jakob trak skuldrene op helt om ørerne og frygtede, hvad Esau ville gøre. Ville Jakob lige om lidt mærke Esaus sværd over nakken?
Tiden stod stille. Jakob mærkede ikke et sværd. Jakob mærkede noget andet, nemlig Esaus varme krop omslutte sig, og kroppen duftede præcis, som Esau plejede at dufte. Esaus krop var ikke klar til kamp. Den kom med et knus. En lang omfavnelse, og alt det anspændte og kolde i Jakob begyndte at løsne i det lange kram. Tårerne trillede.
De to brødre krammede længe. Så fik Esau øje på Jakobs store flok: “Jamen, hvem er alle dem, du har med dig?”
Jakob kiggede bagud på Lea og Rakel og alle børnene og tjenestefolkene: “Det er min familie. Gud har været god ved mig, og jeg har fået lov til at blive en del af hele den her store familie.”
Esau hilste på dem alle sammen. Jakob kom i tanke om alle de dyr, som han ville give Esau som gave: “Esau, jeg vil så gerne give dig en stor flok af mine dyr. Jeg har fået så meget, fordi jeg blev velsignet. Gud har givet mig lykke, styrke og held, og det burde jo have været dit. Jeg vil så gerne give det til dig.”
Esau smilede: “Jamen lillebror, jeg har rigeligt. Du skal bare beholde det. Jeg mangler ingenting.”
Men Jakob blev ved. Han måtte gøre tingene rigtigt nu. Ikke mere snyd. “Esau, vil du ikke nok tage imod min gave? Du har taget så godt imod mig. At se dig igen er som at se Guds ansigt. Lad mig gøre det hele godt igen.”
Esau endte med at tage imod gaven og inviterede Jakob med hjem.
På den måde sluttede konflikten mellem de to brødre i et stort kram. De var færdige med at kæmpe. Jakob og familien besluttede sig for at slå sig ned i området. Jakob købte et stykke land. De byggede huse og hytter til familien og dyrene. Endelig slog Jakob et telt op og byggede et alter. Et sted, hvor han og familien kunne takke Gud. Jakob kaldte alteret “Gud er Israels Gud.” Det var måske et mærkeligt navn, men Gud havde jo helt fra begyndelsen lovet Jakob at passe på ham, at bringe ham hjem og være med ham. Nu var Jakob kommet sikkert hjem med hele sin familie. Og Gud havde givet Jakob et nyt navn den nat i mørket ved floden efter den lange kamp. Jakob skulle hedde Israel nu, for det betød “Gud kæmper.” Gud havde kæmpet for Jakob og med Jakob. Nu var Jakob endelig kommet hjem.
Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen
Fortællingen om Jakob er fortællingen om livet i en familie med søskende, om at finde vej og finde hjem. Det er også historien om at have en Gud, som kæmper med og kæmper imod, som afbryder og bryder ind, og som insisterer på altid at være med.
Jakobfortællingen løber over 6 kapitler. Hvert kapitel har en kort intro, en leg og en bid af historien. Forløbet kan bruges over et antal møder eller som forkyndelse på en lejr. Det giver bedst mening at tage dem i kronologisk rækkefølge, for fortællingerne begynder, hvor den sidste sluttede. Alle indledes dog med en kort opsummering.
Legedelen af andagten inviterer til høj energi og er bedst i dagtimerne eller i begyndelsen af et møde. Legene lægger altså ikke op til “godnat-fald til ro”-stemning. Fortællingerne er ikke lange, men overvej om de skal læses op, genfortælles mere frit, eller måske skal deltagerne aktiveres undervejs? Der er ikke skrevet nogen udlægning eller opfølgning på fortællingerne, men spørg gerne deltagerne ind til, hvad de tænker om historien, eller du kan fortælle, hvad du tænker.
Find de andre afsnit her:
Udskriv side