Hør 4. kapitel ud af 6 i Jakobsfortællingen, hvor kærligheden banker på. Mærk en del af fortællingen på egen krop ved at lege “Lad tæppet falde.”
Læs historien igennem og orienter dig i legens regler.
Jakob, der egentlig helst vil være derhjemme, er på rejse. Han er faktisk på flugt. Han har snydt sin tvillingebror Esau, som er virkelig vred og såret. Jakob lod som om, han var Esau og fik derfor alt det, som Esau skulle have haft. Derfor er Jakob nu på vej mod sin onkels familie, hvor han håber, han kan være, indtil Esaus vrede er kølet af.
I dag skal vi høre, hvordan det ikke bare er Jakob, der kan finde på at snyde. Nu er det Jakobs tur til at blive snydt, og der er ovenikøbet kærlighed på spil. Spørgsmålet i historien er, om Jakob kan finde ud af, hvem der er hvem. Spørgsmålet i den her leg er også, om I kan finde ud af, hvem der er hvem. Og det skal gå stærkt.
To voksne eller høje personer udvælges som tæppe-ansvarlige. De skal holde tæppet løftet og udfoldet. På hver side af tæppet placerer to lige store hold sig, så de ikke kan se hinanden. I stilhed vælger de to hold én deltager hver, der skal gå tæt på tæppet. Når alle er klar, lader de tæppeansvarlige tæppet falde. De to udvalgte skal nu skynde sig at se, hvem den anden er og sige dens navn. Den, der siger navnet langsomst, har tabt. Den langsomste skal gå over på det andet hold. Legen er slut, når et hold har vundet alle deltagerne over.
Legen kan alternativt leges i mørke/med bind for øjnene, så den anden skal kendes på stemmen eller som en sanseleg, hvor man skal føle sig frem til, hvem den anden er.
Jakob nærmer sig sin onkels by og gør et kort stop ved en kilde uden for byen. Her er byens drikkevand. Der står allerede nogle hyrder med deres dyr ved kilden, da Jakob kommer frem. Hyrderne kender godt Jakobs onkel, Laban, og de siger, at Labans datter kommer lige om lidt med deres får. Og rigtig nok, der kommer en kvinde gående med får og geder rundt om sig. Jakob går hende i møde. Han bliver så glad for at være nået frem og møde nogen fra onklens familie, at han giver hende et knus, og Jakob bliver helt rørt og overvældet. Jakob er så lettet over, at rejsen snart er slut, og kvinden virker så sød. Han føler sig hjemme, selvom han lige er kommet. Kvinden hedder Rakel, og hun skynder sig ind til sin far og give besked om, at Jakob er dukket op. Laban går Jakob i møde. Laban giver Jakob et knus, ser på ham og siger: “Du er virkelig i min familie. Det kan jeg se. Vi to ligner hinanden.”
Jakob får lov til at blive hos Laban og hans familie. Han arbejder og er glad for at have fået et sted at høre til. Jakob lærer efterhånden Labans familie at kende og især hans to døtre. Lea er storesøster. Hun er sød og har milde øjne. Men lillesøster Rakel, som Jakob havde mødt derude ved kilden, er fuldstændig vidunderlig, synes Jakob. Jakob var blevet forelsket allerede, da han krammede hende ude ved kilden, og han drømmer om, at de kunne blive gift en dag. Derfor foreslår Jakob, at han kan arbejde og være hos familien i syv år, og så kan Rakel og ham blive gift. Laban er med på den aftale, og Jakob knokler, men de syv år føles bare som et øjeblik, for han ved, at inden længe venter et liv med Rakel.
Endelig er de syv år gået, og Laban inviterer til bryllupsfest. Om aftenen venter Jakob på Rakel i teltet. Endelig kom hun.
Næste morgen vågner Jakob og vil se Rakel i morgenlyset, men han bliver forfærdet. Det er ikke Rakel, der ligger der i teltet. Det er storesøster Lea. Han er blevet snydt. Han er blevet gift med den forkerte søster. Jakob er rasende. Laban afviser Jakobs anklager: “Jamen Jakob, her i byen kan lillesøster ikke gifte sig, før storesøster gift. Du skal nok også få lov at gifte dig med Rakel, men du skal altså arbejde syv år mere bagefter.”
På den måde får Jakob to koner, både storesøster Lea og lillesøster Rakel, og han blev og arbejdede de næste mange år. Både Lea og Rakel fik mange børn, og snart blev de en stor familie. Livet og tiden gik, men bagerst i Jakobs tanker lå konflikten med Esau og rumsterede.
I kan nok godt høre, at den her historie om Jakob foregår i en helt anden tid og et helt andet sted end det, vi kender i dag. Jakob får to koner, og det er pigernes far, der laver aftalerne om, at de skal giftes. Sådan er det ikke for piger i Danmark i dag. Heldigvis. Selvom det er en helt frememd verden, kan det jo godt være en spændende historie. Læg mærke til, at Jakob jo snød sin far. Jakob lod som om, han var Esau. Jakob byttede om på storebror og lillebror. Og nu sker præcis det samme for Jakob selv. Laban byttede om på storesøster og lillesøster og snød Jakob. Laban havde altså helt ret, da han sagde, at Jakob og Laban lignede hinanden.
Nu kunne historien have været slut. Jakob kunne have levet med sin familie og aldrig være vendt tilbage. Men sådan gik det ikke. De to brødre, Jakob og Esau, måtte mødes igen. Det kan I høre i næste kapitel af fortællingen om Jakob.
Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen
Fortællingen om Jakob er fortællingen om livet i en familie med søskende, om at finde vej og finde hjem. Det er også historien om at have en Gud, som kæmper med og kæmper imod, som afbryder og bryder ind, og som insisterer på altid at være med.
Jakobfortællingen løber over 6 kapitler. Hvert kapitel har en kort intro, en leg og en bid af historien. Forløbet kan bruges over et antal møder eller som forkyndelse på en lejr. Det giver bedst mening at tage dem i kronologisk rækkefølge, for fortællingerne begynder, hvor den sidste sluttede. Alle indledes dog med en kort opsummering.
Legedelen af andagten inviterer til høj energi og er bedst i dagtimerne eller i begyndelsen af et møde. Legene lægger altså ikke op til “godnat-fald til ro”-stemning. Fortællingerne er ikke lange, men overvej om de skal læses op, genfortælles mere frit, eller måske skal deltagerne aktiveres undervejs? Der er ikke skrevet nogen udlægning eller opfølgning på fortællingerne, men spørg gerne deltagerne ind til, hvad de tænker om historien, eller du kan fortælle, hvad du tænker.