Hør 3. kapitel ud af 6 i Jakobsfortællingen, hvor der pludselig er en trappe mellem himmel og jord. Mærk en del af fortællingen på egen krop ved at stable et højt tårn.
Læs historien igennem og orienter dig i legens regler.
Esau og Jakob er tvillingebrødre. Esau er storebror og skulle have deres fars velsignelse, for Esau skulle bestemme over familien og arve alle tingene. Men lillebror Jakob snød, så han fik velsignelsen. Nu er Esau blevet virkelig vred og ked af det. Vi skal høre videre på historien i dag. I finder ud af om lidt, at der i dagens historie er noget meget højt. Faktisk så højt, at det binder jord og himmel sammen. Så vi skal lege en leg, hvor man skal prøve at komme højt op.
Denne aktivitet går ud på, at der skal bygges og stables noget, som skal op i højden.
Den første mulighed er at bygge et stabeltårn af brændestykker. Det kan evt. gøres sådan, at deltagerne skiftes til at lægge et stykke brænde på. Hvor højt kan I komme op?
Den anden mulighed er at balancere sten. Det skal ikke ende med en stenbunke, men snarere enkelt sten balancerende ovenpå hinanden. Det drejer sig om at finde de punkter på stenene, hvor de kan passe sammen og balancere. Hvor højt kan stentårnet blive?
Den tredje mulighed er at lave en menneskepyramide. Deltagerne skal altså stable sig selv. Man kan stå på alle fire eller på sine fødder i en bred squat-stilling, så nogen kan stå på lårene. Prøv jer frem og pas godt på hinanden. Hvor højt kan mennesketårnet blive?
Esau var rasende, såret og frustreret. Jakob havde snydt ham. Far Isak havde velsignet den forkerte, og nu skulle lillebror Jakob have alt og være familiens overhoved. Alt det, som Esau skulle have haft og skulle have været. Brødrene havde været uvenner før. De havde jo faktisk kæmpet, siden de lå i mor Rebekkas mave, men det her var alvor. Jakob turde ikke være i nærheden af Esau. Han var bange for, at Esaus vrede ville boble over. Måske Esau endda ville slå Jakob ihjel.
Mor Rebekka var ikke i tvivl. Jakob måtte væk: “Rejs væk, Jakob! Onkel Laban bor med sin familie nordpå. Rejs op til dem, indtil Esau ikke er vred længere.” Jakob havde aldrig brudt sig om rejser og eventyr. Han havde altid haft det bedst i nærheden af teltet og familien. Det var Esau, der var den eventyrlystne af de to. Men Jakob måtte rejse. Det var for farligt at blive. Rebekka pakkede Jakobs taske og en stor madpakke. Jakob kyssede og krammede sin far og mor og begyndte den lange tur.
Efter en hel dags vandring begyndte det at blive mørkt, og Jakob måtte finde et sted at sove. Der var hverken en hule at gemme sig i eller et træ at ligge under, og Jakob følte sig helt alene i det utrygge mørke. Endelig fandt Jakob en sten, som han kunne lægge sig opad. Følelsen af den store sten mod ryggen gav ro nok til, at Jakob kunne falde i søvn.
I løbet af natten drømte Jakob en vild drøm. Han så en trappe. Den begyndte lige der, hvor Jakob lå, og fortsatte op i himmelen. Guds engle gik op og ned af trappen. Øverst oppe stod Gud.
Gud sagde: “Jeg er din Gud, Jakob. Jeg er din families Gud. En dag vil jeg lade dig komme tilbage til det her land, og så skal landet være dit og din families. Jeg vil være hos dig og beskytte dig, uanset hvor du er. Jeg vil aldrig forlade dig.”
Da Jakob vågnede, var han stadig helt overvældet og lidt bange: “Gud er her, og jeg vidste det slet ikke. Det her er et vildt sted. Det er Guds hus,” tænkte han, mens han hurtigt samlede sine ting sammen.
Jakob ville gerne vise resten af verdenen, at det her var et særligt sted, så han skubbede den store sten op på højkant. Det skulle være tydeligt, at noget særligt var sket her. Og Jakob sagde så med høj stemme ud i luften: “Hvis Gud virkelig vil være hos mig, hvis Gud vil beskytte mig på min rejse og sørge for, at jeg kommer hjem, så skal Gud være min Gud. Stenen her skal være tegnet på, at her er Guds hus.”
Jakob sagde løftet højt til Gud og måske også lidt til sig selv. Og så fortsatte han den lange gåtur nordpå mod sin onkel og væk fra Esau.
Vi forlader Jakob her. Jakob er helt alene på vandring, men Gud har lovet, at Gud aldrig vil forlade Jakob. Jeg tror, at Jakob gik og gentog Guds ord for sig selv på vejen.
I næste kapitel kan I høre, hvad der skete, da Jakob nåede frem til sin onkels familie.
Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen
Fortællingen om Jakob er fortællingen om livet i en familie med søskende, om at finde vej og finde hjem. Det er også historien om at have en Gud, som kæmper med og kæmper imod, som afbryder og bryder ind, og som insisterer på altid at være med.
Jakobfortællingen løber over 6 kapitler. Hvert kapitel har en kort intro, en leg og en bid af historien. Forløbet kan bruges over et antal møder eller som forkyndelse på en lejr. Det giver bedst mening at tage dem i kronologisk rækkefølge, for fortællingerne begynder, hvor den sidste sluttede. Alle indledes dog med en kort opsummering.
Legedelen af andagten inviterer til høj energi og er bedst i dagtimerne eller i begyndelsen af et møde. Legene lægger altså ikke op til “godnat-fald til ro”-stemning. Fortællingerne er ikke lange, men overvej om de skal læses op, genfortælles mere frit, eller måske skal deltagerne aktiveres undervejs? Der er ikke skrevet nogen udlægning eller opfølgning på fortællingerne, men spørg gerne deltagerne ind til, hvad de tænker om historien, eller du kan fortælle, hvad du tænker.