Jakob – 2. del: Velsignelsen

Ved I godt, at det er sådan med konger og dronninger, prinser og prinsesser, at det er den ældste prins eller prinsesse i en søskendeflok, der skal være den næste konge eller dronning? Kong Frederik er for eksempel storebror til en lillebror, som jo ikke er blevet konge i Danmark. Sådan var det også i historien om tvillingerne Jakob og Esau.

Esau var storebror, så han skulle have alt, hvad deres far Isak havde, når Isak døde. Far Isak ville velsigne storebror Esau, og så skulle Esau have alle teltene, dyrene, tjenestefolkene og lykken. Og Esau skulle være den, der bestemte i deres familie. Jakob skulle bare blive ved med at være lillebror, selvom han var blevet født mindre end ét minut efter Esau.

Nu var Far Isak ved at blive gammel. Han var blevet blind og lå i sengen hele dagen. Isak kunne mærke, at han snart skulle dø. Det var tid til at velsigne Esau og overdrage det hele til ham. Isak sendte derfor Esau ud for at fange et rådyr ude på sletten og lave Isaks livret. Bagefter ville Isak velsigne storebror Esau.
Tvillingernes mor, Rebekka, havde hørt alt dette, og hun synes, at Jakob skulle have velsignelsen i stedet for Esau. “Jakob, skynd dig! Gør, som jeg siger: Gå ud, find et gedekid, slagt det og kom med det, så laver jeg din fars livret, og du kan servere den og få velsignelsen!”
“Jamen mor,” sagde Jakob. “Esau og jeg er jo helt forskellige. Far kan jo mærke, at Esau har masser af hår på armene, og vi lugter helt forskelligt. Han opdager det, og så vil han blive vred på mig.”
Rebekka ville ikke høre på Jakob: “Gør, som jeg siger! Jeg finder på noget. Skynd dig, afsted med dig!”
Jakob hentede nu gedekiddet. Rebekka lavede maden. Hun tilberedte kiddet, ligesom Isak elskede det med alle de gode krydderier og ekstra spidskommen. Så tog hun skindene fra gedekiddet og bandt om Jakobs arme, så han føltes helt behåret ligesom Esau. Jakob fik også Esaus tøj på, så han lugtede som Esau. Isak var jo blind, så han kunne ikke se, at der var Jakob og ikke Esau. Nu gik Jakob helt nervøs ind til sin far med det lækre mad: “Far,” sagde han: “Så er jeg her. Jeg fangede dyret og her er din livret, ligesom du bad om.”

Isak synes, det var gået meget hurtigt med at fange det dyr, og det lød altså ikke som Esaus stemme, men Isak rørte ved de behårede arme, der føltes som som Esaus, og duftede til sin søns ærme, som lugtede af Esau, så det måtte jo være Esau. Isak spiste. Det smagte dejligt.
“Kom her min ældste søn. Jeg vil velsigne dig!” Jakob trådte helt tæt på. Og så sagde Isak sin velsignelse:

“Min søn dufter som markerne, der har fået deres kraft fra Gud.
Gud skal give dig rigdom, mad og børn.
Du skal bestemme over dine søskende.
De skal gøre, hvad du siger.”

Så havde Jakob fået Esaus velsignelse og alt, hvad der fulgte med. Nu skulle Jakob bestemme over familien.

Imens Jakob fik velsignelsen, havde Esau endelig fanget et smukt rådyr og var ved at lave farens livret med de gode krydderier og ekstra spidskommen. “Så far, så er der mad. Jeg har gjort mig umage, spis.” Isak blev helt bleg: “Jamen, Esau, er det dig? Jamen, hvem kom så lige før med mad og blev velsignet? Jeg har givet min velsignelse!”
Esau kunne mærke vreden eksplodere: “Jamen hvad så med mig, far? Du må også velsigne mig.”
Men Isak kunne ikke gøre det om. Nu havde han givet Jakob velsignelsen. Et ord var et ord, en aftale var en aftale, selvom han var blevet snydt.
Esau begyndte at græde: “Jamen hvad med mig, far. Du må da også give mig lykke og styrke?”
Isak tænkte sig lidt om, så gav Isak Esau den her velsignelse, som ikke var lige så god som Jakobs, men måske alligevel:

“Du kommer til at leve langt væk fra din familie.
Din bror skal bestemme over dig,
men når du en dag gør dig fri,
så skal du også blive helt fri.”

Det er historien om, at Jakob snød sig til Esaus velsignelse. Da tvillingerne var inde i mor Rebekkas mave, havde Gud talt til Rebekka en nat og sagt, at den yngste skulle bestemme over den ældste. Det var jo lige det, som var ved at ske nu. Hvordan skulle de to brødre nu kunne leve sammen? De havde været uvenner før, men det her overgik alle de tidligere skænderier.
Det kan I høre mere om i fortællingens næste kapitel, der hedder Himmelstigen.