Samtale med deltagerne. Jeres samtale kan gå i flere retninger:
Hvorfor er de to evangelier så forskellige?
Blev I overraskede over, hvor få detaljer der er i Lukasevangeliet? Over at Matthæusevangeliet har en helt anden historie?
Forklaringen er, at Markusevangeliet er det ældste evangelium, altså det, der blev skrevet først. De, der har skrevet Matthæus- og Lukasevangeliet, har læst Markusevangeliet. De har genbrugt meget, men de har også ville lave deres version af historierne. De kendte måske nogle historier om Jesus, som de synes manglede, så de skrev dem til. Fx har Markusevangeliet ikke nogen historie om, da Jesus blev født, men det har Matthæus- og Lukasevangeliet. Juleevangeliet, som vi altid hører det til jul, kommer fra Lukasevangeliet. Det er den med krybben og hyrderne. Her hører vi mest om Maria. Versionen i Matthæusevangeliet er den med de vise mænd og stjernen. Her får vi nærmere Josefs perspektiv.
Bibelhistorier vokser og udvikler sig, når de bliver genfortalt.
Hvilke elementer troede I, der var i historien, som mangler: Hvor er æslet henne? Og den kroejer, der siger, at der ikke er plads?
De elementer er ikke en del af fortællingen i Lukasevangeliet, som egentlig er ganske kort. Det er tit sådan med korte fortællinger, som vi fortæller igen og igen, at der kommer flere og flere detaljer på. For hvordan er den højgravide Maria kommet de 145 km fra Nazaret til Betlehem? Der må have været et transportdyr. Det kunne være et æsel, og vupti er æslet blevet en del af alle de krybbespil og illustrationer, vi kender. Historier vokser over tid, når vi genfortæller dem. Det gælder også navnene Kasper, Melchior og Balthazar. I Matthæusevangeliet står der bare, at der var nogle vise mænd. Men fordi der er tre gaver, så er det blevet til, at der må have været tre mænd, og igennem tiden har de så fået navne og fortællinger knyttet til.