Hør fortællingen om en kvinde, der er syg, og leg “Lille hund” eller “Byen sover.”
Denne andagt består af en bibelfortælling og en leg, der handler om at finde ud af, hvem der har rørt ved en. Fortællingen og legen kan bruges som fælles begyndelse på et møde, fx når man har sunget den første sang. Hvad gør det for et møde at indlede med bibelfortællingen i stedet for at have det som afslutning? Prøv jer frem.
Læs historien igennem og orienter dig i legens regler.
Der er ikke skrevet nogen efterfølgende udlægning eller forklaring af historien. Det er helt bevidst. Historien må gerne stå for sig selv, men man kan jo altid tage en samtale med deltagerne efter historien, om de har nogle spørgsmål eller tanker.
“Hvem rørte ved mig?” sådan spurgte Jesus engang i en historie fra Det Nye Testamente. Hvem rørte ved ham? Det skal I høre om lidt, men først skal vi se, om I kan regne ud, hvem der har rørt ved jer.
Vor Far, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen