Foto: KFUM og KFUKHør fortællingen om Peter, der fanger fisk og leg “trække gulerødder.”
Hvis I har lyst, kan I høre fortællingen læst højt ved at trykke på filen i højre side.
Denne andagt består af en bibelfortælling og en leg, der handler om at hive. Fortællingen og legen kan bruges som fælles begyndelse på et møde, fx når man har sunget den første sang. Hvad gør det for et møde at indlede med bibelfortællingen i stedet for at have det som afslutning? Prøv jer frem.
Læs historien igennem og orienter dig i legens regler.
Der er ikke skrevet nogen efterfølgende udlægning eller forklaring af historien. Det er helt bevidst. Historien må gerne stå for sig selv, men man kan jo altid tage en samtale med deltagerne efter historien, om de har nogle spørgsmål eller tanker.
Om lidt skal I høre en historie om at bruge alle sine kræfter. Jesus’ venner må hive så meget, de kan, for de skal have noget meget tungt ombord i deres båd. Inden vi hører historien, skal vi lege en leg, hvor vi skal hive og holde godt fast.
En deltager udvælges som bonde. De resterende deltagere er gulerødder og ligger på maven i en rundkreds med hovederne ind mod midten. Gulerødderne holder hinanden i hænderne eller armkrog. Bonden skal nu hive i gulerøddernes ben. Formålet for bonden er at hive guleroden løs, så den slipper kredsen. Guleroden skal forsøge at holde fast. Hvis guleroden slipper, bliver den nu bondemandens hjælper og hiver også gulerødder op.
“Hiiv! 1,2,3, hiiiv!”
Peter og Andreas hev og hev. Peter og Andreas var brødre, og de var fiskere. Det var fiskenet, de hev i. Det var morgen. De havde fisket hele natten. Nu skulle nettene hives ind, så de kunne komme hjem i seng. De var i dårligt humør: “Der er nul og niks i de her net. Ikke engang en lille sild. Spild af nat. Sådan noget lort.”
Brødrene sejlede ind med deres tomme net, mens de rasede og skumlede.
De lagde båden til og begyndte at pakke sammen, da en mand kom gående mod dem: “Hey!” Peter og Andreas reagerede ikke.
“Hey!” sagde manden igen: “Sejl ud igen, så får I masser af fisk.”
Peter kiggede skeptisk på manden, og af en eller anden grund, som Peter aldrig rigtig forstod, fik han lyst til at gøre, som manden sagde. Peter svarede “Vi har slidt hele natten uden at fange noget. Vi er trætte. Men når du siger det, så gør jeg det.”
Så sejlede Peter og Andreas ud igen, kastede nettene i, ventede, og hev dem op igen:
“Hiiv! 1,2,3, hiiiv! Hvorfor hiver du ikke?” råbte Peter til Andreas.
Andreas var fuldstændig rød i hovedet. Han hev af alle kræfter “Jeg hiver alt, hvad jeg kan.”
Uanset hvor hårdt, de hev, kom nettene ikke ombord. Nettene var så propfulde af fisk, at brødrene ikke kunne få dem op. De måtte kalde på hjælp, og andre fiskere kom sejlende ud: “Hiiv! 1,2,3, hiiiv!” Endelig kom de propfulde net op. Der var fisk nok til at fylde flere både. Det var helt utroligt. Manden stod stadig inde på stranden og kiggede ud på dem.
Peter blev bange. Hvad var det her? Det var for mærkeligt.
Men manden sagde bare: “Du skal ikke være bange. Fra nu af skal du ikke fange fisk. Du skal fange mennesker. Du skal med ud og fortælle om Gud, så mennesker kan føle sig trygge og blive trøstet.”
Til Peters egen overraskelse føltes det som den helt rigtige beslutning at trække båden op på land, forlade den store fangst og slutte sig til Jesus.
Afslut med at bede fadervor sammen
Vor Far, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen Afslut med at bede fadervor sammen.
Udskriv side
Peters Fiskefangst 