Frygt ikke

Matthæusevangeliet kapitel 28, vers 1 – 7

Efter sabbatten, da det gryedede n første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild, og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne: »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.«

Jesus’ mor, Jomfru Maria og Jesus’ veninde Maria Magdalene kommer påskemorgen for at se til Jesus’ grav. De er naturligvis kede af det, de har lige få dage forinden set Jesus, som de elskede højt, dø en meget pinefuld død, der ellers var forbeholdt hårdkogte kriminelle og nu er de på vej ud, for at se til liget, der har ligget i et par dage i en stenhule, der nok har været skyggefuld, men nok alligevel varm de sydlige breddegrader taget i betragtning. Det er helt forståeligt, hvis stemningen har været lidt trykket, mens de to kvinder gik ud til graven. Men da de nærmer sig, bliver de revet ud af deres tanker, da den trykkede stilhed bliver brudt med et voldsomt brag, og jorden ryster under fødderne på dem, overraskelsen er åbenlys, og sorgen træder i baggrunden til fordel for en lammende frygt, der ikke bliver mindre af, at et overnaturligt væsen klædt i ild og hvide klæder stiger ned fra himlen og let som ingenting flytter den enorme sten, der spærrer indgangen til graven.

Det er ikke svært at sætte sig ind i, at kvinderne bliver bange. Det ville vi nok alle sammen gøre i deres situation. Jordskælvet i sig selv ville være nok til at skræmme de fleste, og en mand klædt i ild, ligger også et stykke uden for det forventelige at se. Derudover kommer, at det lig, de lagde i graven to dage før og beskyttede bag en stor sten, er væk
Men så siger englen de magiske ord, frygt ikke, og hvor er det vi har hørt de ord før?

Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket:  I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.
Dette stykke kender de fleste af jer nok. Det er fra juleevangeliet, hvor hyrderne også bliver bange, da de ser en engel.

Og ligesom ordene vækker genklang hos os, må de også gøre det hos Jomfru Maria. Det er nemlig heller ikke første gang, hun møder en engel. Da hun finder ud af, at hun er gravid med Jesus, er det også en engel, der overbringer den overraskende nyhed med ordene: Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud.  Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus.

Ordene frygt ikke omkranser altså Jesu liv. Både da han bliver undfanget, da han bliver født og efter han er død, kommer en engel og siger frygt ikke. Desuden bruger Jesus selv ordene, de gange; han gør noget, der virker helt mærkeligt for disciplene, f.eks. da han går på vandet.
Vi kender alle til det at frygte. Det er derfor ikke svært at forstå, at man kan blive bange, i situationer, hvor alting ændrer sig og intet kan forudsiges. I eksemplerne fra Jesus’ liv, er forandringerne ganske vist større end vi som mennesker kan forholde os til. Men i det små, kan også vi have brug for at høre englens frygt ikke.

Når tingene ikke flasker sig på den måde, vi havde forestillet os, kan det godt give et ubehageligt sug i maven. Men de ord virker stadig. Og de passer særligt godt her Påskedag. For det er netop det, vi fejrer. Jesus står op fra de døde, og selvom det umiddelbart ikke virker betryggende, at en død mand rejser sig fra graven, skal vi netop ikke frygte. Jesus har en gang for alle besejret døden – også for os. Vi behøver ikke længere frygte. Og når tæppet rives væk under os, og planerne ændrer sig, kan vi have tillid til, at englens ord også gælder for os, vi skal ikke frygte.