Fodspor i sandet

I dag skal vi snakke lidt om ensomhed, og hvordan vi kan hjælpe hinanden, når nogen har det svært.

Fodspor i sandet

“Jeg drømte en drøm i nat. Jeg gik på stranden sammen med min Herre. Henover den mørke himmel så jeg scener fra mit liv. For hver scene så jeg to sæt fodspor i sandet. Det ene sæt var mine. Det andet sæt var min Herres. Efter den sidste scene forsvandt, så jeg tilbage på fodsporene i sandet. Jeg lagde mærke til, at flere gange i løbet af mit liv, især når det var allersværest, var der kun ét sæt fodspor. Det frustrerede mig, så jeg spurgte min Herre om det. “Herre, du sagde en gang, at du ville gå med mig hele vejen, men nu har jeg lagt mærke til at igennem de sværeste tidspunkter i mig liv var der kun ét sæt fodspor. Jeg forstår det ikke. Hvorfor forlader du mig, når jeg har allermest brug for dig?” Min Herre hviskede: “Mit barn, jeg elsker dig, og jeg vil aldrig forlade dig. Aldrig nogensinde. De steder, hvor du kun ser ét sæt fodspor, Det var dér, jeg bar dig.”
– Ukendt forfatter, Oversat af Louise Heldgaard Bylund

Deltagerne skal gå sammen 2 og 2 og snakke om følgende spørgsmål. Du kan give dem ét spørgsmål ad gangen og lade dem skifte samtalepartner for hvert spørgsmål. Du kan også sende dem på en gåtur, hvor de får et par spørgsmål med.

• Hvad tror du, at mandens hårde tider var? (Samtalestarter-eksempler: Hunden brækkede benet, mormor døde, han blev drillet i skolen, tabte i en konkurrence).
• Hvornår synes du selv, at det kunne være rart, hvis Gud bar dig?
• Tror du, at vi kan hjælpe med at bære hinanden, når livet gør ondt?
• Hvordan gør man det?
• Tror du, at det er nemt at modtage hjælp?