Foto: Frederik Dahl Kehlet
Læs andagten grundigt igennem, så du er sikker på, hvad der skal ske.
I denne andagt skal man arbejde lidt med sig selv, og nogle kan føle det grænseoverskridende at blotte sine tanker over for de øvrige deltagere. Overvej, hvad det er for deltagere, du har, og ret evt. andagten til, så alle kan være med.
Det kan være en god ide på forhånd at tænke over, hvad hver af deltagerne bidrager med til fællesskabet. Så er du er klar til at hjælpe, hvis en deltager ikke selv kan se hvad vedkommende bidrager med.
I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med (Matthæusevangeliet kapitel 5, vers 13A).
I skal nu gå ud i naturen og finde ting, der kan symbolisere kræfter eller evner, der er nødvendige eller gode for fællesskabet. (f.eks. kan en skæv pind symbolisere de skøre ideer, eller en sten kan symbolisere evnen til at stå fast – kun fantasien sætter grænser) Sæt ca. 5 min. af til at finde ting.
Saml alle tingene i en bunke, og præsenter hver især de ting, I har fundet.
Nu skal I igen gå ud i naturen. Denne gang skal hver deltager finde en ting, der symboliserer den kraft, vedkommende selv bidrager til fællesskabet med. Der sættes igen 5 min af.
Præsenter hver især den ting, I har fundet. Tingene samles igen i en bunke og symboliserer tilsammen det lokale kraftcenter.
Alt formår jeg i Ham, der giver mig kraft (Filipperbrevet kapitel 4, vers 13)
Det er ikke altid, vi kan mærke kraften. Nogle gange kan det føles, som om den er helt væk. Men fællesskabets kraft er stærk, når vi hver især kommer med det lidt, vi har, vokser det i mødet med de andres bidrag. Et plus et kan i et stærkt fællesskab godt give tre. Og hvis vi en periode slet ikke har noget at bidrage med, må vi have tillid til, at Gud hjælper os igennem. Det er fra Gud, kraften kommer, så hvis vi ikke føler, at vi har mere brænde at lægge på fællesskabets bål, må vi tro på, at Gud bidrager, mens vi samler kræfter.
Nu vil vi bede sammen.
Kære Gud,
Tak for vores forskelligheder og de kræfter, som vi hver især bidrager med, så vi sammen kan nå nye højder, rykke verden med vilje og sætte varige spor.
Vor Far, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen
Afslut med at synge ”Hvor du sætter din fod.”
Udskriv side