Slå med terningen og find ud af, hvilken side og hvilket emne jeres bøn skal handle om.
Hvis I fx ender på “Taknemmelighed,” skal bønnen handle om at sige tak. I kan skrive jeres tak ned, tænke over den inde i hovedet, tegne den eller stable den i legoklodser. Det er helt op til jer.
En mulighed er også:
Popcornbøn
En popcorn-bøn går ud på at poppe en bøn, hvor alle kan komme med input.
Fremgangmåde:
1. Sæt jer i en rundkreds på gulvet
2. Slå med terningen (kategorien bliver fx Håb)
3. Alle får tid til at tænke over, hvad de håber på. Man må sige noget, så snart man kommer i tanke om noget.
4. Lad popcorn-bønnen fortsætte, så længe nogen har noget, de gerne vil byde ind med.
5. Afslut med fx at sige: Alt det håber vi på. Amen.
Se uddybende beskrivelser i bilaget