Dette er en kort andagt, om at vi har brug for hviletid og pause. Andagten indeholder en afslapningsøvelse.
Denne andagt er indtalt som lydfil, så I kan trykke på filen i højre side og få det hele læst højt inklusiv afslapningsøvelsen, så kan alle få en pause.
Læs historien igennem og orienter dig i øvelsen.
Overvej hvor I kan sidde godt og roligt sammen uden at forstyrre hinanden, når I skal hvile. Tænd eventuelt stearinlys og rolig musik.
Tal lidt med deltagerne om emnet, byd gerne selv ind, hvis du har et eksempel. Gå videre til lignelsen, når det passer.
Har I nogensinde prøvet, at I har et eller andet uløseligt problem, som bliver ved med at genere, uanset hvor længe I spekulerer over det. Det kan fx være en skoleopgave, en konflikt eller et svar til nogen. Nogle gange kan svaret og løsningen pludselig give sig, når man egentlig har sluppet det. Fx når man skal til at sove, går en tur eller går i bad. Pludselig ved man, hvad man skal sige eller gøre.
Løsningen viser sig, når man har sluppet det, opgivet det, tænker på noget andet og giver sig selv en pause.
Pauserne er uvurderlige. Vi har allesammen brug for at hvile, få en pause, lade batterierne op og give slip. Nogle gange viser der sig løsninger, nogle gange løser tingene sig selv, og for det meste kan vi se klarere, når vi har holdt pausen.
Fortæl denne lignelse. Overvej om du vil læse den højt, genfortælle frit eller noget helt tredje. Gør det sådan, så det passer til dig og dine deltagere.
Jesus siger, at alt det med Gud er ligesom en bonde, som også både skal arbejde og lægge det fra sig:
Om foråret skal bonden gøre noget. Bonden skal så frøene i jorden. Måske skal frøene have lidt vand og god jord, men mere kan bonden ikke gøre. Bonden kan ikke engang sikre sol og varme.
Når bonden har sået sine frø, er det faktisk vigtigt, at bonden ikke gør noget.
Kornet skal have tid til at spire og vokse. Frøene må klare sig selv nede i den mørke jord. Bonden må turde lade frøene være, selvom bonden ikke kan se frøene nede i jorden.
Hvis vi nu forestiller os, at bonden hver nat lå og bekymrede sig om de små frø dernede i jorden og ikke kunne sove. Måske bonden besluttede sig for at gå ud og kigge til frøene. Bonden vil bare lige se, hvordan det går med de små frø i jorden. Hvis bonden nu hver nat står op, går ud til marken, graver i jorden og finder ned til frøet og ser, at frøet stadig ligger der, så forstyrrer bonden frøet og risikerer at ødelægge det.
Hvis bonden kan lade frøene klare sig selv dernede i jorden, vil de spire helt af sig selv. Planterne vil vokse hen over foråret og sommeren. Der vil komme aks med korn. Alt det, kan det lille frø klare.
Sidst på sommeren er det endelig tid til, at bonden skal gøre noget igen. Kornet er klar. Bonden skal høste, og alt kornet skal samles, præcis som bønder gør det på markerne på denne tid, og vi gør det i haverne, baggårdene og altankasserne.
I skal nu forsøge at tage et hvil her midt i programmet. Det kan være svært at finde og få ro midt imellem andre og midt i et arrangement. Giv det et forsøg. Hvis det mislykkedes: skidt pyt. I kan altid prøve igen en anden gang. Det er vigtigt, at deltagerne kan lægge eller sætte sig, så de ikke forstyrrer eller bliver forstyrret af andre. Lad hvile-øvelsen vare 7 minutter, eller indtil du mærker uro. Det er bedre at slutte tidligere, end at øvelsen bliver en dårlig oplevelse. Afbryd den med at tale med en rolig stemme og lad dem lige ryste hvilen og stilheden af sig, så de får en chance for at samle sig om opsamlingen.
Deltagerne skal lægge/sætte sig behageligt.
Du skal bede deltagerne om at knytte deres ene hånd, altså bare lukke hånden sammen og åbne den igen. De kan åbne og lukke hånden et par gange, så de har bevægelsen i frisk erindring.
Herefter er øvelsen, at deltagerne hver for sig skal lukke og åbne hånden så langsomt som overhovedet muligt.
Du kan afslutte med nogle opsamlende ord som dem, der er foreslået nedenfor. I kan synge sammen og bede Fadervor.
Vi kan så, og vi kan høste, men vi kan ikke tvinge frøene til at vokse, og vi hjælper ikke frøene ved at gå og kigge til dem. Vi må give frøene tid. Vi må lade frøene hvile, og vi må hvile i, at planterne vokser, uden vi gør noget. Vi må give os selv en pause.
Sådan er det med høst, og sådan er det med Gud. Nogle gange skal vi gøre noget, men ofte må vi trække på skuldrene over, at vi ikke forstår alting. Nogle ting sker, uden vi kan eller skal gøre noget. Det er i Guds hånd, siger man. Gud tager sig af det. Det må vi hvile i.
Fadervor
Vor Far, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen
Denne andagt er en del af et helt forløb om høst. Du kan finde de andre andagter her:
Thomas Sjödin er svensk teolog og præst. Han har skrevet bogen Det sker, når du hviler. I en lettilgængelig og munter tone udforsker Thomas Sjödin det at hvile, hylder sofaen og genopdager hviledagen.