Foto: Charlotte Hyldgård DanielsenBibelen kan virke som en vanvittig labyrint at finde rundt i, indtil man lærer at afkode, hvordan den er bygget op.
Print og klip bingorækker og bibelhenvisninger. Bibelhenvisninger lægges i skål eller pose. Vær sikker på, at du kan forklare deltagerne, hvordan man slår op i en Bibel. Se guiden der er i bilag.
Deltagerne inddeles i hold af ca 2-3 personer. Hvert hold får en bingorække og en Bibel. Du begynder at trække bibelhenvisninger og læser højt. Fx Markusevangeliet 9,5. Giv deltagerne tid til at slå op og se, hvad der står. Hvis de har et ord på deres bingoplade, der matcher, må de sætte et kryds i det felt. Når en gruppe har hele pladen krydset af, må de råbe “Bibelbingo!”
Du kan finde de rigtige sammenhænge mellem bibelhenvisninger og ordene i bilaget.