Foto: Christian Blom BlochI denne aktivitet skal deltagerne øve sig i at slå op i Bibelen. De skal afkode opskriften, og så skal de lave bagte æbler. Æblerne kan bages i et fad i ovnen eller på et bål med gode gløder.
Som forberedelse skal I anskaffe jer ingredienserne og printe opskriften. Umiddelbart inden aktiviteten går i gang, skal I sørge for, at ovnen er opvarmet på 175 grader varmluft, eller at der er gode gløder i bålet.
Giv deltagerne opskriften, en bibel og skriveredskaber. De skal nu knække koden. Når de har fundet løsningen på ingredienserne, kan I finde ingredienserne frem og sammen tilberede æblerne og spise dem.
Løsningen er som følger:
(Det er selvfølgelig tophemmeligt for deltagerne)
1) Æbler: Ordsprogenes bog 25,11 (1. ord)
2) Brun farin (sukker): Jobs bog 7,2 (4. ord)
3) Havregryn (korn): 1 Mosebog 26,12 (4. ord)
4) Nødder: Lukasevangeliet 21,23 (19. ord)
5) Kanel: Johannes’ Åbenbaring 18,13 (1. ord)
6) Fløde (mælk + skum): Esajas’ bog 7,22 (5. ord) + Hoseas’ bog 10,7 (6. ord)
7) Sølvpapir: Matthæusevangeliet 10,9 (6. ord) + 2 Johannesbrev 1,12 (15. ord)
Denne aktivitet er en del af forløbet Bibeldetektiver til de yngste. Et forløb, hvor I skal være bibeldetektiver og udforske Bibelens vilde historie og Bibelen som bog. Forløbet består af tre møder, som alle indeholder en leg, aktivitet og en andagt.
Herunder kan du finde de andre aktiviteter, der også er i dette møde:
Andagt: Fare vild og finde hjem
Det samlede forløb til de yngste kan du finde her.