Nogle gange skal vi træde ud, hvor vi ikke tør. Hør historien om Peter, der kommer på dybt vand og lav en lille bønneøvelse, hvor I skal sende en papirsblomst afsted og se den folde sig ud.
Forbered fortællingen og gør klar til blomsterøvelsen. Du skal printe papirsblomsterne i bilaget, så der er én til hver deltager.
I skal have adgang til noget vand, som I kan lægge blomsterne ud i. Det kan fx være i en balje.
I kan begynde med at synge “Troen er ikke en klippe”
Fortælling om Peter:
Jeg vil gerne fortælle jer en lille historie:
Jesus har lige givet et helt måltid mad til 5000 mænd plus kvinder og børn med bare fem brød og to fisk, da han sender disciplene af sted i en båd, for at de skal sejle i forvejen over Genesareth sø.
Ude på åbent vand var de stærkt plaget af bølgerne og den stride modvind. Det blæste meget, da de nåede ud midt på søen, og bølgerne blev endnu større, så de måtte virkelig trække igennem og ro hårdt til.
Mens de kæmper med vinden og bølgerne, får en af disciplene pludselig øje på noget langt væk i det fjerne. Det ligner et spøgelse. Disciplene skreg op og forsøgte at ro væk fra spøgelset. Men lige meget hvor meget de trak til, så kom skikkelsen nærmere og nærmere, indtil den var helt tæt på båden.
Skikkelsen sagde pludselig: ”Frygt ikke, det er mig – vær ikke bange!”.
Peter, som var lidt af en karl smart type, genkendte Jesus, der gik på vandet, og sagde – “Herre, hvis det er dig, så sig til mig, at jeg skal komme ud til dig på dybet.”
Jesus sagde ikke til ham, at han skulle blive i båden, eller at han jo ikke kunne gå på vandet, eller at han nok ville plumpe i med begge ben. I stedet sagde Jesus: “Kom herud!” Peter trådte ud over rælingen og gik over dybet hen imod Jesus.
Men pludselig blev han bange. Han mærkede stormvejret og det usikre dyb under sig.
Nogle mennesker er bange for højder, og andre er bange for dybder. Man er ikke bare bange for at drukne. Man er bange for at komme på dybt vand, miste fodfæste, komme ud af sin comfort-zone, miste kontrollen, eller man er bange for at synke i et endeløst dyb. Frygt for højder og dybder er frygten for ikke at kunne bunde.
Peter blev overvældet af frygt over at være på dybt vand, og vandet gav sig under ham. Han glemte, at man kan flyde, og han skreg: “Herre, frels mig!”
Jesus rakte hånden ud til ham og greb ham og sagde: ”Det var ikke meget tro! Hvorfor faldt du i tvivl?” Han trak Peter med sig op i båden, og disciplene tog fat i årene igen og roede i land.
Alle skal nu klippe en blomst. Midt i blomsten skal man skrive noget ned, man gerne vil turde at tage et skridt ud i, noget man gerne vil have modet til. Når man har skrevet det ned, så folder man blomsten langs de stiplede linjer, så alle bladene foldes ind på midten, og der er nu en lille rund sammenfoldet blomst. Når man er klar, så går man stille hen til vandet og søsætter sin blomst (den skulle gerne folde sig ud).
Jeg håber, at du også finder modet inde i dig, ligesom Peter, til at træde ud på dybt vand og prøve kræfter med noget, du ikke tidligere har haft modet til.
Måske kan du gøre det med støtte fra et familiemedlem eller en hjælpende hånd fra en ven eller en udstrakt hånd fra Jesus.
Nogle gange lykkedes vi, og nogle gange synker vi, som Peter jo faktisk gjorde. Derfor er det godt og vigtigt at have en hånd at gribe fat i.
I kan afslutte med en sang, fx “Nu flyver mørkets fugle ud”.
Bed Fadervor sammen
Vor Fader,
du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød;
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen