Foto: KFUM og KFUKHør historien om Peter, der træder ud, hvor han ikke kan bunde. Mon I står på kanten til at træde ud i noget nyt? Lav papirsblomster, der skal være en lille bøn for at træde ud i alt det nye.
Forbered fortællingen og gør klar til blomsterøvelsen. Hver deltager skal bruge en af papirsblomsterne fra bilaget. Du skal derfor opiere papirsblomsterne i bilaget eller bruge bilaget som skabelon.
I skal have adgang til noget vand, som I kan lægge blomsterne ud i. Det kan fx være i en balje.
Læs nedenstående højt eller sig noget med dine egne ord.
Bibelen kan virke temmelig fremmed. Den er skrevet for mere end 2000 år siden i en helt anden kultur. Man får lyst til at spørge: Hvad har den egentlig med os at gøre? Sagen er bare, at Bibelen er skrevet af og handler om mennesker, som lever på jorden sammen med hinanden og forsøger at gøre sit bedste. På den måde er vi i dag måske ikke så forskellige fra de mennesker, vi møder i Bibelen. I dag skal I høre en historie om en person fra Bibelen, som bliver bange, fordi han skal gøre noget, han ikke har prøvet før. Det kan være, at I kan genkende den følelse.
Det er aften, og Jesus sender sine venner af sted i en båd, for at de skal sejle i forvejen over en sø.
Ude på åbent vand var der mange bølger og strid modvind. Det blæste særligt meget, da de nåede ud midt på søen, og bølgerne blev endnu større, så de måtte ro hårdt til.
Mens de kæmpede med vinden og bølgerne, fik en af vennerne pludselig øje på noget i det fjerne. Det lignede et spøgelse. De skreg op og forsøgte at ro væk fra spøgelset. Men lige meget, hvor meget de trak til, kom skikkelsen nærmere og nærmere, indtil den var helt tæt på båden.
Skikkelsen sagde pludselig: ”Frygt ikke, det er mig – vær ikke bange!”.
Peter, som var i båden, genkendte Jesus, der gik på vandet, og sagde: “Herre, hvis det er dig, så sig til mig, at jeg skal komme ud til dig på vandet.”
Jesus sagde: “Kom herud!” Peter trådte ud over rælingen og gik over dybet hen imod Jesus. Pludselig blev Peter bange. Han mærkede stormvejret og det usikre dyb under sig. Peter blev overvældet af frygt og skreg: “Herre, red mig!”
Jesus rakte hånden ud til ham og greb ham. Han trak Peter med sig op i båden, og vennerne tog fat i årene igen og roede i land.
Nogle mennesker er bange for højder, og andre er bange for dybder. Man er ikke bare bange for at drukne. Man er bange for at miste fodfæste, komme ud af sin comfort-zone, miste kontrollen, eller man er bange for at synke i et endeløst dyb. Nogle gange lykkedes vi, andre gange synker vi. Vi kan virkelig blive bange, og vi kan have brug for en hånd at gribe fat i. Vi kan falde utrolig dybt og langt, men den gode nyhed er, at vi aldrig kan falde ud af Guds kærlighed.
Alle skal nu klippe en blomst. Midt i blomsten skal man skrive noget ned, man gerne vil turde at tage et skridt ud i. Når man har skrevet det ned, så folder man blomsten langs de stiplede linjer, så alle bladene foldes ind på midten. Der er nu en lille rund sammenfoldet blomst. Når man er klar, går man stille hen til vandet og søsætter sin blomst (den skulle gerne folde sig ud).
Vor Far, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen