Denne andagt handler om at gå i store sko, og at Gud går i store sko. Hertil kommer nogle forskellige aktiviteter med sko og fødder. Vi leger altså med ordspillet konkret at have store sko på og det sproglige billede “at gå i store sko.”
Læs historien igennem og orienter dig i aktiviteterne. Vælg de aktiviteter, der passer til jer og skaf materialerne
Hvis I vælger:
Et stort fodspor: Et stort ark papir med et stort fodaftryk tegnet på og tegnesager.
Sko-skattejagt: Adskillige par sko, som gerne må være ret forskellige.
Gå i fodspor: Kridt til at tegne spor eller ark med tegnede fodspor (se bilag).
Denne intro består af samtale med deltagerne, og at du fortæller om, hvad det betyder at gå i store og små sko. Vi leger altså med konkret at have store sko på og det sproglige billede “at gå i store sko.” Giv deltagerne tid til at snakke med og prøv at rumme, at de svarer alt muligt andet, end det, du havde tænkt dig. På et tidspunkt må du lukke samtalen og sige: “Nu skal I høre, hvad jeg gerne vil fortælle jer.” Pointen er, at Gud går i store sko billedligt talt. Gud er ødsel. Gud har rigeligt og deler det gerne.
Kender I nogle, som går i meget store sko? (Mulige svar: Klovne, Pippi, folk med store fødder)
Man siger nogle gange om nogen, at “de går i små sko,” selvom de har helt almindelige fødder og helt almindelige sko på. Det betyder, at de ikke rigtig vil dele, og at de ikke rigtig har plads til at lytte på andre. Det omvendte er, at nogen går i store sko. Hvis man går i store sko, så vil man meget gerne dele, og man har plads og tid til andre.
Ved I, hvem der går i verdens største sko? Det gør Gud. Altså ikke sådan rigtige sko, men på den måde at Gud altid har ekstra plads, ekstra tid, ekstra kærlighed, ekstra liv og vil drysse alt det gode ned til os.
Jesus har fortalt, at Gud er ligesom en bonde, som skal så nogle frø. Bonden sår frø alle mulige vegne. Bonden sår nogle frø på jorden, som jo er et godt sted at så frø. Men bonden kyler også frø alle mulige steder, som ikke er så smarte: på vejen, hvor der ikke er noget jord, ned til nogle tidsler, hvor der ikke rigtig er plads til frøene og hen til nogle fugle, som hapser frøene. Gud sår alle vegne også sådan nogle steder, hvor det ikke er særligt sikkert, at der vokser noget korn op.
Gud er ligesom sådan en bonde, der drysser og kaster frø alle mulige fornuftige og ufornuftige steder, for Gud drysser og deler alle vegne, ikke kun der hvor det kan betale sig, eller hvor Gud er sikker på, at det er en god forretning. Gud er nemlig ikke som en fornuftig forretningsmand eller en købmand, der kun vil dele, når Gud får noget igen. Gud drysser kærlighed og liv alle vegne. Gud kan slet ikke lade være. Gud går i store sko.
Her nedenfor er der forslag til en række aktiviteter. Vælg dem, som passer til jer, og til den tid, I har til rådighed.
I skal bruge:
Et stort ark papir med et stort fodaftryk tegnet på
Tegnesager
På det store ark skal I tegne omridset af et kæmpe fodspor, eller du har måske tegnet det på forhånd. Inde i det kæmpe fodspor skal I nu tegne omridset af alle deltagernes fødder. De kan farve og skrive navn ved deres fodspor. Det er afgørende, at der er plads til alle fødder i det store omrids.
I skal bruge:
Adskillige par sko, som gerne må være ret forskellige
Gem en masse sko rundt omkring. De skal ikke ligge parvis sammen, men være spredt én og én. Deltagerne skal nu finde skoene og matche parrene.
Denne leg kan også leges som en form for memory, hvor de enkelte sko er gemt under plasticspande, aviser eller lignende. Deltagerne skal på skift finde to sko og forsøge at matche skoene to og to ved at huske, hvor de forskellige sko ligger.
I skal bruge:
– Kridt til at tegne spor eller ark med tegnede fodspor (se bilag)
Lav en bane eller sti af fodspor. I kan lave rigtige fodspor i et blødt underlag eller tegne fodsporene med kridt eller have ark med tegnede fodspor, som deltagerne skal følge. Lad deltagerne gå turen rundt. Det må gerne være en rute, som er lidt svær: over noget, under noget, rundt om hjørner.
Inviter deltagerne til en samtale om det at dele. Det kan være svært. Hvad er nemt at dele? Hvad er sværere? Hvorfor? Hvordan føles det, når nogle deler med os? Kan vi komme i tanke om noget, som der ikke bliver mindre af til os selv, ved at vi deler det med andre? (Knus, kærlighed, søde ord, varme, ild, leg)
Hold en fælles afslutning. Tal lidt om, hvad I har lavet. Syng en sang, I kender. Et forslag kunne være “Tak Gud for denne lyse morgen.”
Afslut med at bede Fadervor sammen.
Vor Far, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen
Denne andagt er en del af et helt forløb om høst. Du kan finde de andre andagter her:
Thomas Sjödin er svensk teolog og præst. Han har skrevet bogen Det sker, når du hviler. I en lettilgængelig og munter tone udforsker Thomas Sjödin det at hvile, hylder sofaen og genopdager hviledagen.