Forberedelse

Læs andagten godt igennem, så du ved hvad der skal ske.

1. Intro

I dag skal vi høre om Sofie. Sofie har mistet sin mor i en bilulykke, og det er bestemt ikke nemt for Sofie. I kirken har vi noget der hedder Allehelgen, det er den dag vi mindes alle dem vi har mistet, og i mange kirker bliver dem der er døde, i sognet, i årets løb, nævnt til gudstjenesten ved navn. Sofies far synes de skal hen i kirken denne dag, men Sofie kan ikke rigtig forstå hvorfor- For er det ikke Gud der har taget hendes mor fra hende? Er det måske ikke hans skyld at hun nu er død?

2. Historie

(Oplæses)

”Sofie” Fars stemme skar igennem Sofies tanker. ”Sofie, vi skal snart afsted” Sofie vendte øjne, far insisterede på, at de skulle til Alle helgens gudstjeneste i deres lokale kirke. Det var vigtigt at de kom afsted sagde han, for at mindes dem de havde mistet. Sofie, vendte sig om på siden, for at mindes dem de havde mistet. Hun havde mistet sin mor… For 4 måneder siden. En dag var hun kommet hjem fra skole, og mor var der ikke. De havde sagt farvel om morgenen, som de plejede, og mor plejede at være der når hun kom hjem, men ikke denne dag. Hun havde prøvet at ringe, men telefonen blev ikke taget. Kort efter var far kommet ind ad døren, bleg og med forgrædte øjne. Mor havde været i en ulykke, og hun havde ikke overlevet. Fra den ene dag til den anden var hun blevet revet fra dem.

Sofie kunne mærke en tåre, der løb ned af kinden. Hun havde svært ved at forstå hvorfor det lige var hendes mor, der skulle dø. Hvorfor det lige var hende det skulle gå ud over.

Da de havde siddet i kirken til mors begravelse, var Sofie ikke bare ked af det, men også vred. Vred på gud. Hvis han fandtes, hvorfor skulle han så tage hendes mor væk fra hende, hvis han fandtes, hvorfor skulle hun, Sofie, så miste sin mor så tidligt. Far havde grædt imens han havde holdt om hende, men Sofie havde bare siddet og stirret på kisten, og kunne slet ikke forstå, at det var hendes elskede mor der lå i den, kold og død. Alle i kirken havde været meget bevægede over præstens fine ord om mor. Men Sofie var bare blevet mere og mere vred. Vred på den gud hun følte havde svigtet hende.

Nu var det Alle helgen, dagen hvor de døde blev mindet. I kirken ville dem der var døde i årets løb, blive nævnt, og imens de blev nævnt, skulle familien rejse sig op. Præsten havde inviteret dem personligt, havde sagt at det var en meget smuk gudstjeneste, og hun synes de skulle komme.

Sofie ville ikke, hun var nemlig stadig vred på gud. Vred over at hun nu var uden sin mor.

Der var mange der havde prøvet at trøste hende ved at sig, at gud tager de bedste først, men for Sofie var det ingen trøst, og hun forstod det heller ikke, for hende gav det ingen mening.

”Sofie, kom så, ellers kommer vi for sent” Far lød lidt utålmodig nu, så Sofie rejste sig langsomt fra sengen, og gik ned til sin far.

I kirken var der mange mennesker. Der var sådan en helt særlig stemning, af nærvær, ro og tryghed. Sofie og hendes far satte sig på en af de bagerste kirkebænke. Der sad de med hinanden i hånden.

Organisten begyndte på sit præludium, og i kirken blev der helt stille. Sofie nød musikken, og at sidde i egne tanker. De gik til hendes mor, hun savnede hende så grusomt, hver dag med hver en fiber i kroppen.

Da præsten gik i gang med at prædike, kunne Sofie ikke lade være at høre efter. Hun blev ligesom draget af præstens ord.

”Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den.  Men på jer er selv alle hovedhår talt.  Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.”

Mattæus evangeliet, Kap. 10 vers 29 – 31.

Da præsten havde sagt den lille bibeltekst fortsatte hun:

”Intet, hverken i livet eller i døden, sker uden at Gud er med os.

Døden er ikke sted hvor vi lades alene tilbage – vi er stadig i Guds favn, som vi kan tage en lille spurv der falder til jorden i vores favn.”

Præsten kiggede ud over kirkegængerne, og fangede Sofies blik. ”Så husk, at med troen på gud, er vi aldrig alene”

Sofie kunne mærke at der var noget der løsnede sig inden i hende. Det var ligesom om, at hun kunne trække vejret lidt lettere. Præstens ord gav mening nu, den snak om at Gud er alle vegne, og at vi aldrig er alene hvis vi tror. Sofie var stadig vred over, at det var hendes mor der blev taget fra dem, men nu havde hun hørt, at når vi er mest glade eller kede af det, og har brug for at dele det, så er gud der og lytter. Hun måtte gerne grine og græde, og hun måtte gerne skælde ud, for lige meget hvad, lytter gud.

Da mors navn blev sagt højt, rejste far og Sofie sig op, en tåre løb ned af Sofies kind, og hun lod den gøre det, for her i kirken var det okay, at vise man er ked af det. Sofie kiggede op på far, og hun så at far også græd, hun klemte hans hånd.

Da gudstjenesten var slut, og organisten havde spillet sit postludium, var det tid til at gå til kirkegården, Her skulle de sætte et lys ved mors gravsted, så sammen med præsten og de andre kirkegængere gik de derhen. Mors gravsten var formet som et hjerte, og på graven stod smukke blomster. Far og Sofie gik med hinanden i hånden, og da de stod foran gravstedet, tændte de lyset og satte det ved stenen. Sofie hviskede ud i luften ”Mor jeg savner dig, men jeg ved du har det godt, der hvor du er nu” Sofie lukkede sine øjne, og i det samme var der et lille vindpust der strejfede hendes kind, som var det et kærtegn fra oven.

3. Opsamling

For Sofie var det en rigtig god oplevelse, at være i kirke til Alle helgen. Hun følte, at hun der havde et sted, hvor alle hendes følelser var okay. I kirken er det nemlig sådan, at der både er plads til glæde og til sorg, til vrede og til håb. Vi kan altid tale med gud, også uden for kirken, men kirkerummet kan give en helt særlig tryghed og ro. Og det at mærke, at man ikke er alene med sin sorg eller sin glæde, kan give en følelsen af det helt særlige fællesskab kristendommen giver os.

4. Sang

Syng "Kære Linedanser".

5. Bøn

Kære Gud 

Tak for at du er der for os, også i de tider hvor vi føler os helt alene.  Tak for de små tegn du giver os hver dag, de er der, og især når vi er klar til at se dem. Tak for at du tager vores hånd, og fører os igennem det der er svært.

Fadervor...

Mulighed for at udvide andagten

Man kan dele deltagerne op i små grupper og derefter tale om:

• Hvad er gud/gudsbegrebet?

• Hvem/hvad er Gud for dig?

• Ville vi have et frit liv, hvis det var Gud der sad og styrede det hele?

Man kan også besøg en kirkegård, og tal om hvad I ser og kirkegårdens regler.

Tal gerne med deltagerne om det, at være vred på Gud. Er det okay?