Læs andagten grundigt igennem, så du er sikker på, hvad der skal ske.
De fleste af os kender godt historierne om Emil fra Lønneberg. Det er ofte historier om, hvordan Emil kommer galt afsted og laver skarnsstreger - og tit er det ikke engang noget, han gør med vilje! Som den dag han vil hjælpe sine forældre med at fange en mus, de har set i køkkenet og derfor lægger en musefælde under bordet, som uheldigvis ikke fanger nogen mus men i stedet Emils fars storetå.
De fleste dage i Emils hjem ender med, at Emils mor sidder og skriver ned i sin dagbog om alle de ulykker, Emil laver. Men uanset hvor mange dagbøger, der med tiden bliver fyldt op med historier om Emils skarnsstreger, så stopper hun aldrig med at elske ham. Og det skal I høre en historie om nu:
Alle folk i Lønneberg vidste, at Emil fra Katholt var den værste dreng i hele Småland til at lave skarnsstreger. De syntes, Emil var så frygtelig, at de ønskede, at Emil var langt borte. Derfor lavede de til sidst en indsamling for at kunne købe en billet og sende Emil til Amerika. Da de havde samlet penge nok sammen, gik de hen til Emils mor og gav hende de mange penge og sagde: “Værsgo’, det kan vist godt betale en billet for Emil til Amerika!”
Nej hvor blev Emils mor vred! Hun slog til pengene, så de fløj langt væk, og så sagde hun til Lønnebergerne: “Emil er min dreng, og han er også sød, og vi elsker ham; lige sådan som han er!”
Når vi hører historien om borgerne i Lønneberg, der ville sende Emil til Amerika, så kan vi nok godt forstå, hvorfor Emils mor bliver så sur. Selvom Emil laver ulykker næsten hver eneste dag, så hans far bliver rød i hovedet af raseri, og hans mor må skrive sine bekymringer ned om aftenen, så ved vi godt, at de elsker ham. Sådan er det nemlig med forældre: selvom de kan blive vrede, bekymrede eller kede af det over noget, man gør, så holder de ikke op med at elske én.
Måske var det også derfor, Jesus godt kunne finde på at sammenligne Gud med en far, når han fortalte historier. F.eks. fortalte han en historie om en mand, der havde to sønner. Den yngste bad sin far om alle de penge, han ellers først ville have fået, når faren en dag døde. Selvom det sikkert gjorde faren ked af det, så sagde han ja, og sønnen rejste ud i verden. I et stykke tid levede han i sus og dus, mens den anden søn gik derhjemme og passede gården sammen med sin far. Men den yngste søns penge slap op, og han var pludselig så fattig, at han ikke engang kunne købe mad. Pludselig var hans liv ikke så sjovt længere. Han fik et arbejde, hvor han skulle passe nogle svin, og han var efterhånden så fattig og sulten, at han levede af de mudrede bønner, grisene også spiste.
Til sidst rejste han - sikkert rimelig flov - hjem til sin far for at spørge, om han ikke måtte få lov til at arbejde på gården. Men faren blev så glad for at se sin søn igen, at han gav ham et kæmpe kram. Ja, faren holdt endda en fest for at fejre, at han var kommet hjem igen! For - præcis ligesom Emils mor - så elskede han jo sit barn uanset hvad.
Jesus har lært os, at vi kan kalde Gud for vores far. Han lærte os endda, at når vi beder, behøver vi ikke sige “Goddag kære Gud” og “med venlig hilsen mig”. Nej, vi kan sige “vor far”, og vi kan godt stole på, at det betyder, at Guds kærlighed til os er ligesom en far eller en mor, som elsker sine børn. Gud elsker ikke nogen af sine børn mere end andre. Gud elsker os ikke mere på de dage, hvor vi laver alle vores matematiklektier rigtige. Gud kan godt være vred eller skuffet, hvis vi ikke behandler hinanden ordentligt, men hans kærlighed stopper ikke - den bliver ikke engang sat på pause.
Faktisk kunne Gud sagtens have sagt nogenlunde det samme, som Emils mor sagde i historien, vi hørte lige før: Du er mit barn, og du er også sød, og jeg elsker dig; lige sådan som du er!
Bøn
Kære far i himlen
Tak fordi vi ved, at vi hverken behøver være stærke, modige eller dygtige til at spille fodbold, for at du elsker os.
Vi beder dig om at hjælpe os til at være gode mod hinanden og huske på, at selv de mennesker, vi bliver uvenner med, er dine elskede børn.
Fader vor
Du som er i himlene...
Sang
Tak, Gud, for denne lyse morgen