Lav gerne en google billedsøgning på ”nadver” eller ”den første nadver” og print nogle gode billeder ud, som deltagerne kan kigge på imens og evt. snakke sammen om bagefter. Billederne er ikke en forudsætning for at afholde andagten.
Sang
”Lad os bryde brødet sammen ved hans bord”
Hokuspokus filiokus!
Mon ikke alle kender den trylleremse, som fremsiges, når der skal ske noget, som vi ikke kan forstå med vores forstand – noget trylleri, noget overnaturligt: Hokus Pokus. Remsen er formentlig en omskrivning af de ord, der indledte den katolske messes nadver: “Hoc est corpus filii”. Ordene er på sproget latin, men menigheden dengang forstod ikke latin. De var imidlertid klar over, at der skete noget trylleri, når præsten udtalte ordene over brød og vin og efterfølgende kaldte det for Jesu kød og blod.
Ordet nadver lyder lidt fremmed for os i dag, men det er et helt almindeligt gammelt dansk ord, der betyder aftensmåltid – eller aftensmad, som de fleste af os kalder det i dag.
Forbilledet for den kirkelige nadver kan vi læse om ikke mindre end fire forskellige steder i Det nye Testamente. Selvom handlingen er den samme, varierer ordlyden lidt. En sammenskrivning kunne lyde sådan her: ”Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: "Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!" Ligeså tog han også bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: "Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!"
Dette skete Skærtorsdag i påskeugen – altså torsdagen inden Langfredag. Jesus var kommet til Jerusalem sammen med sine disciple for at fejre ”de usyrede brøds fest”. Nu sad de om bordet og var klar til at spise. Så var det, at Jesus først tog brødet og derefter vinen og sagde det, vi i dag kalder indstiftelsesordene, nemlig ”Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig” og "Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt (det betyder aftale eller sammenslutning) ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!"
Præcis de samme ord siger præsten i kirken hver søndag, når vi mødes til nadver, som vi også kalder for altergang, fordi vi netop rejser os fra vore pladser og går op mod alteret. Alterskranken er omkranset af et knæfald. Her lægger vi os på knæ, hvilket er et udtryk for respekt, og vi modtager Jesu legeme og blod i form af brød og vin. Og hver gang vi gør det, skal vi ”ihukomme” - altså huske - Jesus, og hvad han har gjort for os.
Selvom nadver betyder måltid, bliver vi selvfølgelig ikke mætte af det lille stykke brød, som kaldes en oblat, og de få dråber vin eller saft. Brødet og vinen er imidlertid med til at minde os om, at ligesom kroppen skal have mad og væske for at overleve og fungere, har troen brug for næring fra Guds ord for at vokse og styrkes.
Når nadvermåltidet er forskelligt fra andre måltidsfællesskaber, er det fordi, der til dette måltid er knyttet et løfte, som ikke modtages andre steder – nemlig løftet om syndernes forladelse. I nadveren sidder Jesus Kristus med ved alterbordet, og de spisende er fælles om at være sammen i ham. Ved nadveren bliver vi fyldt af Guds gaver, nemlig syndernes forladelse og tilgivelse. Nadveren minder os om, at vi har en plads hos Gud og ved hans bord, nu og i al evighed.
Nadveren afsluttes ofte med: ”Gå i fred. Tjen Herren med glæde”.
I mange kirker er alterskranken eller knæfaldet lavet som en halvbue, så de knælende kan se hinanden og få oplevelsen af at være del af et måltidsfællesskab. For det handler nadveren også om. Fællesskab.
Er der noget, vi danskere er gode til, er det at mødes i måltidsfællesskaber. Julefrokoster, påskefrokoster, søndagsmiddage, grillfester osv. Ja, mad og fællesskab hænger sammen. Når vi spiser sammen, er det et tegn på, at vi på en eller anden måde hører sammen. Det kan være med kollegaerne eller klassekammeraterne i frokostpausen, familien til aftensmaden eller venner og naboer ved festlige lejligheder. Til nadveren i kirken er vi heldigvis alle sammen velkomne. Når alterskranken og knæfaldet er lavet som en halvbue, er cirklen åben, og der er i billedlig forstand altid plads til flere.
Medtages, hvis du har printet billeder ud
Et af de mest afbildede kristne motiver er netop det måltidsfællesskab, som Jesus havde sammen med sine disciple aftenen før, han blev korsfæstet. Jeg er sikker på, at I har set det på museer, altertavler, i lærebøger og sikkert også andre steder. Jeg har udskrevet et par eksempler her, som vi kan se på sammen.
Tag en snak med deltagerne om, hvad de ser på billederne; hvad de tror kunstnerne har tænkt; hvordan de tror, det var for disciplene og Jesus den aften; osv.
Vi slutter af med at bede sammen.
Bøn
Kære Jesus
Tak fordi du med nadverbordet minder os om, at vi er en del af et fællesskab med dig og med hinanden. Og tak, fordi du ved nadverbordet møder os med syndernes forladelse og tilgivelse.
Hjælp du os til at se, hvem der har brug for at blive lukket ind i et fællesskab med os, og hjælp du os til at gøre plads til dem.
Afsluttes med Fadervor