Læs bibelteksten og andagten igennem. Overvej nogle spørgsmål eller måder at få deltagerne til at fortælle, hvad mørket betyder for dem.
Vent til det bliver mørkt udenfor eller find en anden måde at være i mørket.
Mærk at sidde i mørket et minut eller to.
Hver deltager tænder nu et stearinlys (brug evt. flagermuslygter, hvis I er udenfor), som de sætter foran sig, eller hvor det giver mening, der hvor andagten afholdes.
Vi går den mørke tid i møde, men hvad betyder mørket for os som mennesker?
For yngre er det i høj grad følelsen af mørket, når solen går ned, der fylder meget. For de lidt ældre kan de mørke tanker inde i ens hoved også fylde meget (f.eks. er jeg god nok, er der nogen, der elsker mig osv.)
Lad deltagerne fortælle, hvad mørket betyder for dem. Er det f.eks. spændende? Bliver de bange? Nysgerrige? Triste? Ensomme?
Hjælp evt. de lidt ældre deltagere med at sætte ord på deres komplekse mørke, hvis de har svær ved det.
Syng eller afspil "Tunge, mørke natteskyer"
Sangen kan synges med spejderne eller afspilles for spejderne, så de lytter til teksten. Afspilles sangen, er det en god idé at udlevere teksten (tekst og sang kan findes online).
I Det Gamle Testamentes salme 139 står der:
Siger jeg: ”mørket skal dække mig,
Lyset blive til nat omkring mig”.
Så er mørket ikke mørke for dig
Natten er lys som dagen,
Mørket er som lyset
Salmernes Bog, kapitel 139, vers 11 - 12.
Bed evt. deltagerne om at lukke øjnene
Forestil dig, at du står midt i en stor skov. Der er helt stille. Og der er mørkt. Måske kan du mærke uroen brede sig. Måske er du bange.
Den følelse du står med dér midt i den mørke skov, den følelse kender du måske også fra andre tidspunkter. Måske er det ikke det mørke, der kommer frem, når solen er gået ned, men et sted, hvor du føler mørket snige sig ind på dig i dine tanker. Det mørke er en del af det at være menneske.
Deltagerne kan nu åbne øjnene
Men bedst som du står der, midt i den mørke skov og intet kan ske, begynder nattesynet at sætte ind, og lidt efter lidt kan du orientere dig i mørket. Den uro, du følte, lægger sig, og du er ikke længere lige så bange.
I livets mørke er Gud vores nattesyn. Gud er det lys, der viser os vej, når vi står i mørket. Gud beroliger os, når vi er urolige og holder os i hånden, når vi er bange.
Kære Gud
Tak for, at du er vores nattesyn, når det ser allermest mørkt ud. Og tak for, at du beroliger os, når vi bliver urolige. Vi beder dig, hold os og alle andre i hånden, når vi bliver bange i mørket.
Fadervor...
Alt efter hvor lang tid, der er til rådighed, kan man gå mere ind i det, deltagerne siger om, hvad mørke betyder for os som mennesker.
Der kan evt., hvis der er tid, sluttes af med sangen ”Du som har tændt millioner af stjerner”. (Læg f.eks. mærke til 5. vers’ tekst ift. Deltagernes snak og reflektionen: ...mørket i verden vil du byde trods. Du er vor Far, den, der vogter og værner, lys i det mørke, som kommer fra os.)