Læs historien igennem og orienter dig i legens regler.
Forslag til andagtens forløb:
1. Kort intro
2. Leg
3. Fortælling
4. Fadervor
Om "Godt begyndt"-andagterne:
“Godt begyndt” er en kombination af bibelfortælling og fællesleg. Legene er nogle, de fleste kender, og som børn og unge i alle aldre kan være med til. Efter legen fortælles bibelhistorien, som måske er en historie, deltagerne ikke har hørt før. Efter historien kan man bede fadervor. Der er ikke skrevet nogen efterfølgende udlægning eller forklaring af historien. Det er helt bevidst. Det er nogle stærke historier, som gerne må stå for sig selv, men man kan jo altid tage en samtale med sine deltagere efter historien, om de har nogle spørgsmål eller tanker. Fortællingen og legen kan bruges som fælles begyndelse på et møde, fx når man har sunget den første sang. Hvad gør det for et møde at indlede med bibelfortællingen i stedet for at have det som afslutning? Prøv jer frem.
I Det Gamle Testamente vil Moses vide, hvad Gud hedder. For hvordan skal Moses ellers kunne fortælle nogen om Gud, når ingen ikke ved, hvad Gud hedder. Vi har brug for at vide, hvem vi taler med, og hvad de hedder for at lære dem at kende. Den historie skal I høre lige om lidt, men først skal vi lege en leg, hvor vi også skal finde ud af hvem, der er hvem, og hvor de hører til. Legen er en form for vendespil, og vi er brikkerne.
Forklaring: To eller flere deltagere skal dyste i vendespil og skal i første omgang gå lidt væk fra de øvrige deltagere. De øvrige deltagere skal være brikkerne. Brikkerne skal gå sammen to og to og aftale en lyd. Det kan fx være dyrelyde. Når alle har aftalt en lyd, blander brikkerne sig mellem hinanden. Nu tilkaldes spillerne. De må nu på skift udpege to brikker. Brikkerne siger deres lyd. Hvis spillerne finder to ens brikker, har de fået et stik, og de brikker forlader banen. Spillet fortsætter til alle makkerpar er fundet, og vinderen er den spiller, der har fået flest stik.
Når vi møder nogle nye mennesker, spørger vi, hvad de hedder og måske også hvor de kommer fra, eller hvilken skole de går på. Vi har brug for at vide lidt om nogen for at lære dem at kende. Sådan havde Moses det også i den her historie, der handler om dengang Moses mødte Gud.
Moses var fårehyrde og passede på får helt alene langt væk fra byen. En dag ser Moses, at der er en busk, der brænder. Moses går tættere på, for det ser underligt ud. Busken bliver ved med at brænde, men busken bliver ikke til aske eller bliver mindre. Den brænder bare, uden at der sker noget med busken.
Pludselig er der en stemme i busken: “Moses!” siger den. Moses bliver helt forskrækket. Busken taler, og busken ved, hvad Moses hedder. Det er da for underligt. “Moses,” sagde busken igen, “du må ikke komme tættere på. Jeg er din families Gud.” Moses blev bange. Det hele blev ligesom lidt for stort og voldsomt med sådan en Gud i en brændende busk. Og nu lød stemmen igen inde fra busken: “Moses. Jeg vil gerne have, at du fortæller dit folk, at du har mødt mig, og at jeg har en besked til dem. De skal gøre, som jeg siger, også vil jeg befri dem og beskytte dem.”
Det havde Moses faktisk ikke så meget lyst til. Det var fint at være fårehyrde. Han ville ikke rodes ind i en masse ballade, så Moses svarede: “Nej tak, Gud, de vil slet ikke lytte til mig.”
“Jo,” svarede Gud. “Jeg er med dig. Hav tillid til mig. Giv beskeden videre til dit folk.”
Moses var ikke overbevist: “Jamen Gud, de vil slet ikke tro på mig. De kender dig slet ikke, og de vil spørge, hvad du hedder, og det kan jeg jo ikke svare på.”
Så sagde Gud sit navn til Moses. Det lyder ikke som et almindeligt navn. Gud sagde: “Jeg er den, jeg er! Du kan bare kalde mig ‘Den, der er.’ Så du kan sige til folket: ‘Den, der er, har sendt mig.’”
Gud hedder altså ‘Den, der er.’ Det er et ret usædvanligt navn, som ingen andre har. Men det betyder, at Gud er. Gud er til. Gud er her sammen med os. Og det har vi brug for at høre, før vi overhovedet kan begynde at forstå alle de mange historier om Gud og mennesker.
Moses endte faktisk med at gøre, som Gud sagde, men det er en længere historie, som I får en anden gang.
Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen