Forberedelse

Læs historien igennem og orienter dig i legens regler.

Forslag til andagtens forløb:

1. Kort intro

2. Leg

3. Fortælling

4. Fadervor

Om Jakobfortællingen:

Fortællingen om Jakob er fortællingen om livet i en familie med søskende, om at finde vej og finde hjem. Det er også historien om at have en Gud, som kæmper med og kæmper imod, som afbryder og bryder ind, og som insisterer på altid at være med.

Jakobfortællingen løber over 6 kapitler. Hvert kapitel har en kort intro, en leg og en bid af historien. Det minder på den måde om de andre andagter i Godt begyndt-serien. Forløbet kan bruges over et antal møder eller som forkyndelse på en lejr. Det giver bedst mening at tage dem i kronologisk rækkefølge, for fortællingerne begynder, hvor den sidste sluttede. Alle indledes dog med en kort opsummering.

Legedelen af andagten inviterer til høj energi og er bedst i dagtimerne eller i begyndelsen af et møde. Legene lægger altså ikke op til "godnat-fald til ro"-stemning. Fortællingerne er ikke lange, men overvej om de skal læses op, genfortælles mere frit, eller måske skal deltagerne aktiveres undervejs? Der er ikke skrevet nogen udlægning eller opfølgning på fortællingerne, men spørg gerne deltagerne ind til, hvad de tænker om historien, eller du kan fortælle, hvad du tænker. Prøv dig frem.

1. kap: Tvillingerne

2. kap: Velsignelsen

3. kap: Himmeltrappen

4. kap: Kærligheden

5. kap: Kampen

6. kap: Krammet

1. Kort intro

Nogle gange i livet er det ikke helt ligemeget, hvem der kommer først. Om lidt skal I høre om nogle tvillinger, hvor det blev altafgørende, hvem der blev født først. Inden I hører historien, skal vi lege en leg sammen, hvor man også skal komme først.

2. Leg

Bankebøf

Deltagerne står i rundkreds. Én udvælges som “banker.” Bankeren går rundt om kredsen og rører ved deltagernes skulder og siger “banke.” På et tidspunkt siger bankeren “Bøf!” Den udvalgte deltager og bankeren skal nu løbe om kap rundt om rundkredsen. Bankeren fortsætter i den retning, som bankeren allerede gik i. Bøffen løber den modsatte vej. Den, der først er tilbage på den tomme plads i kredsen, vinder runden. Rundens taber skal være banker i den efterfølgende runde.

Hvis gruppen trænger til en mere moslende version, kan der opgraderes til en belgisk bankebøf. Her stiller bankeren sig imellem to deltagere i kredsen med spredte ben. De to bøffer skal nu løbe hver sin vej rundt om kredsen. Vinderen er den deltager, der først kommer ind imellem benene på bankeren og får fat i en genstand, som ligger midt i kredsen fx en sangbog, et tørklæde, en blyant.

3. Fortælling

Tvillingerne

Isak og Rebakka skulle være forældre. Endelig. De havde længe håbet, at Rebekka skulle blive gravid. Da det igen blev forår begyndte Rebekkas mave at vokse. Der var en baby på vej. Rebekka var glad. Hun ville så gerne være mor. Men det var ikke helt problemfrit. Maven blev kæmpestor, og babyen væltede rundt derinde. Det føltes som, at der var nogle, der kæmpede inde i Rebekka. Rebekka blev konstant vækket af spark og puf inde fra den store mave.

En nat vågnede hun ved, at maven rumsterede værre end nogensinde. Rebekka gav sig til at tale med Gud, for hvem skulle hun ellers tale med der midt om natten? “Gud! Hvad foregår der? Det føles som om, at der er nogle, der bokser rundt og slås i min mave. Hvad er meningen?!” Til Rebekkas overraskelse lød der pludselig et svar fra Gud midt i nattens mørke: “Der er to i din mave. Den ene skal blive større og stærkere end den anden. Den yngste skal bestemme over den ældste!”

Rebekka forstod det ikke: "Hvad? Gud, Hvad mener du?" Men der kom ikke flere svar, og Rebekka var nu både vågen, fordi maven rumsterede, og fordi hun simpelthen ikke forstod det, Gud havde sagt. 

Sidst på efteråret var Rebekkas mave blevet enorm, og endelig en morgen gik fødslen i gang. Da det blev aften, fødte Rebekka en stor rødhåret dreng. Men det skulle vise sig, at der var en baby mere. Der havde været tvillinger i Rebekkas mave, og lillebroren holdt fast i storebrorens hæl, da storebroren blev født, så de to søskende blev født lige efter hinanden. Den rødhårede storebror kom til at hedder Esau, og lillebror, der havde holdt så godt fast, kom til at hedde Jakob. 

De to søskende så helt forskellige ud, og de kunne lide helt forskellige ting. Esau var en dygtig jæger, der helst ville være ude på lange ture og jage dag og nat. Jakob ville helst være indenfor og hjælpe til tæt ved familiens telte. Far Isak holdt mest af Esau og hans eventyrlyst. Mor Rebekka holdt mest af Jakob og hans gode selskab. 

Rebekka havde jo mærket, hvordan drengene kæmpede derinde i maven, og det var de ikke færdige med, bare fordi de nu var blevet født. 

Det kan I høre mere om i kapitel to af fortællingen om Jakob.

4. Fadervor

Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen