Læs andagten grundigt igennem.
Print materialerne, så de er klar til udlevering i mindre grupper. Det er ikke nødvendigt at hver person har et eksemplar, men der skal være et eksemplar pr. gruppe. Hvis deltagerne har smartphones kan man overveje at dele billedet den vej.
Der har for nyligt floreret et billede på nettet, hvor paven er klippet ind i “det varme sæde” i gameshowet “Hvem vil være millionær?”
Paven får stillet et spørgsmål om, hvad Guds rolle i corona-epidemien/en naturkatastrofe eller lignende. Hertil er der 4 svarmuligheder:
Uvidende om, at det foregik
Vidende, men uvillig til at stoppe det
Vidende men ude af stand til at stoppe det
Forårsagede det med vilje
Sæt deltagerne i mindre grupper, så de har mulighed for at komme til orde. De skal herefter diskutere ovenstående udsagn, og snakke sig frem til, hvilket udsagn, de mener, er det korrekte for dem (her må deltagerne gerne være uenige i gruppen!)
Når alle grupper har fået et par minutter til at snakke sammen, skal modargumenterne præsenteres for gruppen. De skal herefter have et par minutter til at reflektere og snakke om disse.
Til sidst kommer “diskussionsrunden”. Afhængig af, hvor mange deltagere der er i alt, kan dette enten gøres ved 1) man bryder grupperne op og danner nye grupper, som diskuterer/debatterer eller 2) man tager debatten/diskussionen i fællesskab. Pointen med at debattere af flere omgange er, at der forhåbentlig kommer nye argumenter på bordet, men også at deltagerne kan blive sat fri til at få deres argumenter prøvet af “friske øjne”.
I dag skal vi tale lidt om Gud og Guds rolle i forhold til ting som corona-epidemien. Først skal I sætte jer i mindre grupper. Så vil I få udleveret et billede med nogle udsagn på. I skal forholde jer til de udsagn, og snakke jer frem til, hvilket udsagn, I mener, er det rigtige. I må gerne være uenige i gruppen.
(Sæt deltagerne i grupper. Lad dem snakke om spørgsmålet i mindst 3-5 minutter - gerne længere, hvis deltagerne ikke “kører død” i det).
Godt, nu har I snakket lidt sammen. Jeg vil gerne høre, hvorfor I har valgt netop den svarmulighed.
(Hør deltagernes svarmuligheder og begrundelser - der skal ikke diskuteres endnu, så forsøg at holde en “diskussion” nede, der bliver plads til den om lidt!).
Nu får I en lille seddel mere. Det er “modargumenter” til de løsninger, I fik før. Synes I, at modargumenterne holder vand? Og vil I holde fast i jeres indledende svarmulighed?
(Giv deltagerne minimum 5 minutter til at snakke om modargumenterne, gerne længere, hvis deltagerne ikke “kører død” i det).
Godt. Herfra starter “diskussionsrunden”. Alle grupper skal nu splittes op og [der laves nye grupper / der debatteres i fællesskab].
(Sørg for at runde af på en diskussion/debat inden næste punkt).
Jeg vil gerne læse en lignelse op, som Jesus fortæller i Matthæusevangeliet. (Læs Matt. 13 v. 24-30 + 36-43 op).
Hvilken Gud, synes I, at det passer på? (Lad deltagerne få et minuts tid til at tænke, og saml så op på spørgsmålet i fællesskab).
Påstand B og C drejer sig om teodicéproblemet. Det er et problem, som menneskeheden altis har spekuleret over og nok aldrig bliver færdig med. Teodicé betyder egentlig retfærdiggørelse eller forsvar for Gud. Det store spørgsmål er: Hvordan kan man forklare eller forsvare at tro på en god, almægtig Gud, når der eksisterer lidelse og ondskab i verden?
Hvorfor fjerner Gud ikke det onde eller forhindrer det i at ske? Der er umiddelbart to logiske muligheder; hvis Gud kan, men ikke vil stoppe det onde, så kan Gud ikke kun være god. Og hvis Gud ikke kan fjerne det onde, selvom Gud gerne vil, så er Gud ikke almægtig. Det er vores grundlæggende opfattelse af Gud, der bliver udfordret. Herfra kan man vælge to forklaringer:
Forklaring nr. 1: “Herrens veje er uransagelige”. Vi accepterer som mennesker, at vi ikke forstår, hvorfor vi bliver udsat for noget, der føles som ondskab, men vi vælger at acceptere, at vi ikke forstår det. Hvis man er nysgerrig anlagt, så kan det være svært at stille sig tilfreds med den forklaring. Problemet ved den løsning er, at vi accepterer, at det onde måske kan være godt for os, men vi ved det faktisk ikke. Vi får heller ikke svar på, hvorvidt Gud er god eller ej.
Forklaring nr. 2: “Menneskers fri vilje”. Vi accepterer præmissen om, at Gud er god, men at hvis han griber ind i vores menneskeliv og befrier os fra det onde, så er vi ikke længere de mennesker, som blev skabt i hans billede med en fri vilje. Så er vi blevet marionetdukker, som bliver forskånet i tide og utide af vores dukkefører. Problemet ved denne løsninger er, at vi stadigvæk ikke får svaret på, om Gud rent faktisk har mulighed for at gribe ind i vores liv.
Hvilken svarmulighed er så den rigtige? Det kommer vi sandsynligvis aldrig til at finde ud af. Og dét er det særlige ved religion: At vi kan tro på noget, uden vores viden og logik kan følge med, og vi kan håbe.
Bøn
Kære Gud
Tak fordi du er til.
Fadervor …
Sang
Vi tror en kærlig Gud / Må din vej gå dig i møde
Er der forskel på at “fri os fra det onde” og så at skærme os mod alt det onde?
Forstår man værdien af at være blevet skånet, hvis man altid er blevet skånet?
Kan man tro på Gud, hvis han hele tiden intervenerer i vores liv?