Forberedelse

Print sangen og find eventuelt musikakkompagnement.

Læs andagten.

1. Sang

Ham takker alle vi med sang ("Nu falmer skoven trindt om land")

2. Tekst

I vers 5 takker vi Gud, for alt det han har givet os. I efteråret er det nemt at få øje på; høsten er overstået, og forrådskamrene bugner af mad. Det er muligt at samle de sidste bær og svampe fra skoven. 

Vi takker ham også for ordet og livet. Det handler salmens 7. vers også om, hvor vi bliver lovet en evig sommer hos Gud, når vores høsttid kommer. Og netop det billede danner udgangspunkt for denne andagt. I en lignelse om ukrudtet i hvedemarken bliver mennesket nemlig sammenlignet med afgrøder på en mark (Matthæusevangeliet kapitel 13, vers 24-30 + 36-43). 

“Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.

Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.« Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!”

I lignelsen fortæller Jesus, at mennesket både kan være ondt og godt. Vi bor side om side. Gud elsker mennesket og ønsker, at vi skal følge ham. Hans største og vigtigste bud er det vi kalder det dobbelte kærlighedsbud, som lyder, at du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv. (sammentrækning af Matthæusevangeliet kapitel 22, vers 37-39)

Betyder det så også, at vi skal elske de onde? Dem, som gør os fortræd, og nasser på os, som ukrudtet i lignelsen? Ja. Det gør det. Guds kærlighed er en af Guds gaver til mennesket, som vi også mindes om i efteråret. Og lige netop den gave, at Jesus kom herned, er særlig vigtig. Fordi Gud elskede os sendte han sin søn, som tog al vores skyld, så vi kunne være sammen med Gud, når vores tid kommer. Gaven forpligter os, hvis vi tager imod den, for som det står skrevet “Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. Ingen har nogensinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.” (Johannes Første Brev kapitel 4, vers 11-12). Det betyder, at vi skal elske vores næste - ikke for at gøre os fortjent til Guds kærlighed eller sikre os en plads i himmerige, men blot fordi vi er givet kærlighed af Gud, og dermed er gjort fri til at kunne elske vores næste.

3. Bøn

Fadervor...