I den her andagt, skal I ud og gå. Derfor er det vigtigt, at du læser andagten igennem, så du har et godt overblik over indholdet.
Andagten har følgende faser:
1) I mødes på jeres mødested og hører en læsning fra Bibelen
2) I går afsted sammen mod jeres destination
3) I samles og hører refleksioner om bibelteksten
4) I vandrer tilbage og taler sammen om teksten
5) I runder af ved jeres endemål
Beslut ruten på forhånd - I kan med fordel starte og slutte i et kirkerum, hvis I har adgang til det. Det kan være mest praktisk at begynde og slutte det samme sted, hvis nogle af deltagerne har cykler eller andet med.
Vær som leder opmærksom på tempoet, når I går. Det er god stil at følges ad.
Hav jeres afslutningssted klar fra start, uanset om I vil tænde et bål eller tænde stearinlys. Hvis I er indendørs og vil tænde lys, skal lysene på forhånd være stillet op, således at de danner et kors.
Introduktion - fortæl:
Pilgrimsvandringer har været anvendt af kristne som en slags spirituel opdagelsesrejse nærmest ligeså længe, som der har eksisteret kristendom. I Middelalderen fik pilgrimsvandringer et større fokus på at søge tilgivelse for sine synder, og vandringen blev derfor kaldt “bodsgang”. I nyere tid er de blevet genopdaget, og i dag bruger man dem i høj grad til at finde ro, komme væk fra hverdagen og i stedet møde sig selv og Gud på en anden måde end normalt.
Læsning (læses inden afgang)
Vandringen til Emmaus, Lukasevangeliet kapitel 24, vers 13-35:
“Men samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus; de talte med hinanden om alt det, som var sket. Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham.
Han spurgte dem: »Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?« De standsede og så bedrøvede ud, og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: »Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?«
»Hvad da?« spurgte han.
De svarede: »Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket – hvordan vore ypperstepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham. Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete. Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven, men fandt ikke hans legeme og kom tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han lever. Nogle af dem, der er sammen med os, gik så ud til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke.«
Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?« Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne.
De var næsten fremme ved den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå videre. Men de holdt ham tilbage og sagde: »Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.« Så gik han med ind for at blive hos dem. Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. De sagde til hinanden: »Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?«
Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, som sagde: »Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.« Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.
Sang
“Må din vej gå dig i møde”
Til dig som leder:
Dette punkt kan gribes an på mange måder og er i høj grad op til dig og den gruppe unge, du er leder for.
Her er der nogle valgmuligheder, du kan overveje som leder:
Vandre i stilhed. I så fald kan du overveje en lidt kortere rute
Bede dem snakke med en “vandremakker” om den tekst, de lige har hørt. Var der noget, de ikke forstod? Var der noget, de bed særligt mærke i? Du kan bede dem finde en ny makker undervejs og stille nye spørgsmål.
Bare gå sammen og tale frit.
Til dig som leder: jeres destination kan være stort set hvad som helst: en kirke, et smukt område i naturen eller andet. Det kan være en god ide at vælge et sted, hvor I kan sætte jer ned.
Refleksion:
I den fortælling, I lige har hørt om vandringen til Emmaus, er der grundlæggende tre faser, som meget fint illustrerer de forskellige rum, der findes i os mennesker og i vores fællesskab med Gud og med hinanden:
Første fase kunne man kalde mødet. På vej mod Emmaus møder to af Jesu disciple en fremmed mand, og ganske modløse fortæller de ham om det, som er sket i forbindelse med Jesu korsfæstelse.
Her finder vi fællesskabets rum, hvor mennesker møder hinanden og begynder at følges ad, eller hører om Gud og finder ud af, at Gud altid følges med os. I fællesskabets rum deler vi mennesker livet idet vi mærker, at vi har brug for og ansvar for hinanden. Vi laver ting sammen, vi griner, vi leger, vi synger, vi bruger kroppen og vi laver et fællesskab med plads til det uperfekte.
Fase to kunne vi kalde læring. Her lærer den fremmede mand de to disciple at se tingene fra et andet perspektiv og i et større sammenhæng.
Også denne fase kan sammenlignes med et rum i vores liv. Det kunne vi kalde dannelsens rum. Her får vi nye perspektiver på ting og måske får vi mod på og mulighed for at gøre ting, vi ikke vidste, vi kunne. Vi bliver klogere; ikke bare på grammatik og brøkregning men også på hvad vi kan - alene og sammen med andre. Vi får mod på og evner til at engagere sig og tage ansvar.
Den sidste fase kalder vi så Kristus. Da de spiser sammen og den fremmede mand bryder brødet, genkender de ham som den opstandne Kristus.
Det kan sammenlignet med troens rum i vores eget liv. Det er hér, vi mærker Kristus i vores eget liv f.eks. ved at bede til Gud. I troens rum søger vi efter en mening, og vi mærker, at vi er forbundet med noget større end os selv: med Gud, med hinanden og med livet.
Vi kan altså tale om tre faser i historien men også tre rum for os mennesker: fællesskabets rum, hvor mennesker møde; dannelsens rum, hvor vi lærer og troens rum, hvor vi møder Kristus. Man kan se sådan på det, at vi mennesker både er krop, sind og ånd. Selv om man f.eks. på fodboldbanen mere er i fællesskabets rum end i troens rum, så er alle rum vigtige for os mennesker og for vores fællesskaber.
Sang:
“Danskerne findes i mange modeller”
Mens I går tilbage, kan I tale om følgende spørgsmål (find gerne selv på flere):
Hvornår oplever I at være i fællesskabets rum?
Hvornår føler I jer som en del af noget større?
Hvordan kan man invitere andre ind i fællesskabets rum?
Hvornår oplever I at være i dannelsens rum?
Hvornår føler I jer allermest stærke og med allermest tiltro til jer selv?
Hvornår havde du sidst oplevelsen af, at noget eller nogen virkelig satte nogle tanker i gang hos dig?
Hvornår mærker du troens rum?
Hvilke ritualer betyder noget i dit liv?
Hvilke rum er vigtige for jer og hvornår?
Slut af samlet, når I er tilbage ved jeres startsted.
Sæt jer sammen i en rundkreds. Hvis I er udenfor, kan det f.eks. være om et bål. Hvis I er indendørs, sætter I jer rundt om korset af fyrfadslys.
Bed bønnen anført nedenfor og afrund bønnen med at være stille sammen. Fortæl deltagerne, at de - imens I er stille - kan sige tak for noget, de er glade for, de kan bede Gud om hjælp til noget, eller de kan fortælle Gud om noget, som bekymrer dem. Imens må de meget gerne tænde et lys.
Det kan være grænseoverskridende at være den første, der rejser sig for at tænde et lys, så det kan du som leder evt. gøre selv.
Når I har været stille et par minutter, og der ikke er flere, der rejser sig, beder I fadervor i kor.
Bøn:
Kære far i himlene Tak fordi du har vist os, at vi passer perfekt ind i dit fællesskab præcis, som vi er. Hjælp os til at se, hvordan vi kan invitere vores medmennesker ind i fællesskabets rum og minde dem om, at de er værdifulde. Tak fordi vi ved, at uanset hvor vi går hen, så går du sammen med os. Vi beder dig om, at du vil være sammen med os og høre vores tanker, når vi nu er stille sammen.
(Stilhed)
Fadervor, du som er i himlene...
Sang:
“Velsignelsessang”
:// Herren velsigne dig,
Herren bevare dig
og lade sit ansigt lyse over dig
og være dig nådig.
Herren løfte sit
ansigt mod dig
og gi dig fred. //:
Amen, Amen, Amen, Amen, Amen.