Læs andagten grundigt igennem.
Nu går solen sin vej
Grundloven
Danmarks grundlov stammer fra den 5. juni 1849. Med grundloven fik Danmark folkestyre, og dermed gik Danmark fra at være et enevælde med en konge som enehersker til at blive et demokrati. Ordet demokrati stammer fra de græske ord ”demos” som betyder folk + ”kra'tein” som betyder herske. Altså frit oversat ”folket hersker”.
Grundloven er den øverste lov i Danmark. Alle detail-love på alle områder er underordnet denne overordnede lov.
I grundloven er der regler for, hvordan Folketinget skal vælges, hvordan regeringen dannes, og hvad staten kan bestemme i forhold til den enkelte borger. Et vigtigt kapitel i Grundloven handler om frihedsrettigheder. Frihedsrettigheder er fundamentale rettigheder, der skal sikre det enkelte menneske dets frihed. For eksempel ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed, og altså også religionsfrihed
Grundloven kan kun ændres ved en folkeafstemning.
Guds grundlov
I kristendommen kan man også tale om en slags grundlov, nemlig Guds grundlov, der bliver kaldt ’det dobbelte kærlighedsbud’. I Matthæusevangeliet kapitel 22, vers 36 står der:
”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Med der er et andet, som står lige med det; Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne.”
De to bud står altså lige – det ene er ikke vigtigere end det andet. De er essensen af det, vi er skabt til - at elske Gud og hinanden.
Der står i Bibelen, at vi skal elske vores næste som os selv. Det vil sige hverken mere eller mindre end os selv. Vi skal ikke være så optaget af os selv, at vi glemmer vores medmennesker, men vi må heller ikke falde i den anden grøft, hvor vi forkaster os selv. For at elske vores næste som os selv, er vi jo nødt til først at elske os selv.
Hvor Danmarks Grundlov er meget præcis og specifik med kapitler og paragraffer, er Guds Grundlov på én og samme tid både specifik og meget åben. Der står nemlig ikke noget om, hvordan vi skal gøre det. Det må vi selv finde ud af.
Og så skal vi huske, at vi ikke skal gøre godt for at behage Gud eller gøre os fortjent til hans kærlighed. Nej, det er faktisk lige omvendt. Fordi Gud allerede elsker os og har givet os så meget, har vi rigeligt at dele ud af. Jesus siger: ”I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer!”.
Og hvem er så min næste – og din næste? Det er jeg, og det er du. Det er kæresten, vennen, naboen, kassedamen henne i Føtex, præsten, fangen i fængslet, de prostituerede i Istedgade, bankmanden, oversergenten, drankeren på bænken – kort sagt alle omkring dig. Alle dem, der har dig som næste.
Kære Gud.
Hjælp os til at elske os selv. Hjælp os med at praktisere næstekærlighed imellem venner, familie, klassekammerater, arbejdskollegaer, dem vi har svært ved at være sammen med og dem, der tilfældigt krydser vores vej. Hjælp os til at have øje for andre end kun os selv. Hjælp os også til at elske os selv. Hjælp os til at se os selv med dine øjne; til at vide os elsket og gode nok, fordi vi er skabt i dit billede – præcis som du vil, at vi skal være.
Afsluttes med Fadervor