Start med at læs andagten godt igennem, skaf sangbøger eller udprintet sangark.
Lav en målzone med en hulahopring eller et reb i en cirkel.
(Er I mere end 10 deltagere, kan det være en god idé at dele børnene op i hold under aktiviteten, så de ikke skal vente alt for længe)
Start med at få alle deltagere til at ramme i målzonen 1 meter derfra.
Prøv så med 3 meter eller 5 meter.
Lad alle deltagere prøve minimum 1 gang ved hver afstand.
Nogle vil ramme ind i målzonen, nogle vil ramme ved siden af - det er ligegyldigt, bare hav det sjovt med det.
Sæt jer sammen i en rundkreds og snak om, hvor mange som ramte i målzonen.
Snak med deltageren om følgende spørgsmål:
Var det svært, eller var det nemt?
Var det nemmere, når man var tæt på, end når man var langt fra?
Hvis det blæste, lagde I så mærke til om vinden tog ved Frisbee’en, så den fløj helt væk?
Oplæses
Nu har vi alle prøvet at kaste og skulle ramme med en frisbee. Måske nogle af jer har prøvet at spille disc golf. I disc golf skal man ligesom i almindelig golf, rundt på en bane skyde frisbeen i huller på banerne. Her skal man skyde frisbeen i fra meget længere afstand, end vi har gjort i dag. Nogle gange kan man ramme i ved første forsøg, andre gange tager det 2, 3, 4 eller flere forsøg. Men for hvert kast, vi laver, så kommer vi tættere på, og dermed bliver det nemmere, jo tættere på målet vi er.
At være god til at kaste med frisbee og god til at ramme er desværre ikke det eneste som betyder noget. Måske bemærkede I også, at vinden nogle gange kan komme ind og tage frisbeen. Så kan vinden enten puste den til én af siderne, puste den højere op i luften eller måske ned mod jorden. Der kan også være modvind, som gør det svært at kaste langt. Eller der kan være medvind, som gør, at Frisbee’en flyver hurtigere end forventet.
Hvis vi forestiller os, at frisbeen er livet, og det er jer, som kaster den, og prøver at styrer den hen mod et mål, så kan vi forestille os, at Gud er vinden. I ved, at I skal have frisbeen fra A til B. I ved ikke, hvor mange forsøg, det kommer til at tage. I ved ikke, om I måske kommer til at skyde uden for banen eller lige skal ned og hente frisbeen i søen… Og I ved heller ikke, hvordan Gud påvirker frisbeens vej fra A til B. Nogle gange vil Gud hjælpe jer med at komme hurtigere frem til målet. Andre gange vil Gud puste frisbeen på afveje og give modvind… Men hvorfor kan Gud finde på det?
Jo… Det er ikke altid, at livet går sådan, som man tror. Det er ikke altid, at tingene skal gå i det tempo, man tror. Nogle gange vil Gud puste imod, så vi får mere tid til at tænke over, om det mon er det rigtige. Andre gange vil Gud puste os hen mod et andet mål. Når vinden tager fat, kan vi ikke gøre andet end at vente på, at frisbeen igen falder til jorden. Når den så er faldet til jorden, kan vi tage den op og fortsætte derfra, hvor vi nu er. Men husk, at selv når det er blevet vindstille, og frisbeen ligger stille på jorden, så er Gud stadig med os.
Nogle gange vil vi gerne lave et rigtig godt langt kast, måske endda et længere kast end vi egentligt kan. Her er det vigtigt at stole på, at vinden fører frisbeen frem og dermed, at den kommer endnu længere, end vi turde tro på. Sådan er det også i livet. Vi må have tillid til Gud, tillid til at Gud fører os derhen, hvor vi skal. Med Gud kan vi endnu mere, end vi selv tror, hvis vi lægger vores tillid over til ham. Vi må acceptere, at vi ikke altid rammer i første forsøg, og at vi nogle gange har en masse modvind. Men lige så træls, det kan være, skal vi også glæde os over, når vi rammer plet, og når livet suser derudad med Guds medvind.
Syng "Blæsten kan man ikke få at se".
Nu skal vi bede en bøn sammen, og I må gerne bede med på Fadervor.
Kære Gud
Tak, at du fører os på livets rette vej og hjælper os tættere på målet.
Tak for, at du hjælper os med at ramme plet og trøster os, når vi misser.
Vi beder dig om, at du altid vil være med os og hjælpe os.
Fadervor...
Man kan afslutte med en check-ud runde, hvor man kaster frisbeen til hinanden – den som holder frisbeen har taletid. Her kan man checke ud med ris/ros til mødet/andagten, sige tak, fortælle håbet for ens næste mål i livet, eller andet man har lyst til at dele. Her er det vigtigt at skabe et åbent rum, hvor der er plads til at dele, lige hvad man har lyst til.
I stedet for at afslutte med en bøn, kan bønnen også foregå, som beskrevet ovenfor, hvor frisbeen kastes til hinanden. Den, som holder frisbeen får lov at bede til Gud, fx sige tak eller bede om noget. Slut af med at sige Fadervor sammen.