Eventuel print af historie til læseren.
Jesus er i byen Kapernaum i nærheden af Galilæas Sø, der også bliver kaldt “Genesaret Sø”. Dermed opfyldes en profeti fra Esajas’ Bog om, at Galilæas indbyggere, der bor ved havet, ville se et stort lys.
Her i Galilæa fortsætter Jesus så med at forkynde at “himlenes rige er kommet nær”. Mens Jesus vandrer langs bredden af søen, ser han Simon Peter sammen med sin bror Andreas. Jesus siger til Peter: “Sejl ud hvor der er dybt, og kast jeres net i vandet.” Peter svarer: “Lærer, vi har knoklet hele natten uden at fange noget, men fordi du siger det, vil jeg kaste nettene ud.”
De sænker deres net og fanger så mange fisk, at nettene begynder at gå i stykker. Straks gør de tegn til fiskerne i en båd tæt ved om at komme og hjælpe dem. Snart er begge både fyldt med så enorme mængder fisk, at de begynder at synke på grund af den tunge last. Da Peter ser det, falder han ned foran Jesus og siger: “Gå væk fra mig, Herre, for jeg er en synder.” Jesus siger: “Du skal ikke være bange. Fra nu af er det mennesker du skal fange.”
Jesus indbyder Peter og Andreas med ordene: “Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.”
Deltagerne skal nu selv være menneskefiskere.
De skal stå samlet en stor gruppe, men må gerne have en smule afstand til hinanden.
En person skal nu røre ved en anden person, mens de siger “fisk” og blive ved med at holde på personen. Den person, der nu er blevet rørt, skal gøre det samme, og legen fortsætter nu i en kæde.
De samme personer må gerne røres flere gange (med hænder, fødder osv)
Legen stopper når alle er med i “kæden”, eventuelt til det bliver svært for deltagerne at holde balancen.
Alt efter størrelsen af gruppen kan der godt være flere i gang på samme tid.
At være menneskefisker betyder, at man drager andre mennesker ind i et fællesskab.
Man “samler” altså andre i sit net. Det kan være alt fra en simpel leg til et større formål.
Jesus gør sine disciple til menneskefiskere, så de kan forkynde budskabet til resten af verdenen, så de kan blive en del af et fællesskab. Både mellem hinanden, såvel som mellem dem selv og Gud.
Et fællesskab går begge veje. Står vi for langt væk fra resten, kan vi ikke blive en del af noget større. Ligeledes må vi må selv række ud for at kunne samle folk sammen. Vi kan ikke forvente, at de bare kommer til os. Både “menneske” og “menneskefisker” har et ansvar for at blive en del af et fællesskab.
Kære Gud Gør vores øjne åbne, så vi kan se dem der står uden for fællesskabet. Giv os mod, så vi selv tør træde tættere på, når vi står alene.
Fader vor...