Læse mødet igennem.
Købe æg, der skal pustes og males.
Naturlige farver findes frem. Eks. Rødkål, løg og spinat
Finde bibelteksten frem.
I dag vil jeg gerne starte med at fortælle om, hvor fastelavn kommer fra.
Oprindeligt var fastelavnsfesten den sidste dag, inden fasteperioden på 40 dage begyndte. Fasten er en meget gammel tradition.
Ifølge Biblen fastede Jesus i 40 dage i ørkenen. Vi kan blandt andet bruge fasten til at tænke over, hvordan vi påvirker vores miljø og omgivelser. Når man fastede i 40 dage op til påske, gjorde man det for at vise sin kærlighed, trofasthed og troskab overfor Gud.
I den traditionelle faste fastede man fra at spise kød og lækkerier. Så det betyder ingen fredagsslik, ingen snaks og ingen kage, selvom man har fødselsdag. Fasteperiodens måltider var således mere simple og for nogle betød det, at de kun måtte indtage ét stort måltid om dagen.
Selvom vi ikke faster, så skal vi i dag prøve, om vi kan male æg uden at skulle ud og købe dyr maling og alle mulige andre ting, men kun bruge ting, som vi selv kan lave af naturlige ting.
Vi skal nu male æg, og vi skal se, om ikke vi kan lave nogle flotte æg med naturlige farver. Vi har fået fat i alle de har forskellige ting, som kan farve æggene.
(Hvis I vælger at puste æggene, inden I maler dem, så vil det være i andagtens ånd at have fokus på, at æggene ikke skal gå til spilde, så lav noget med æggehvide og blomme. I kan lave en omelet eller bruge den i en kage til mødets slutning.)
Det kan her varieres sådan, at deltagerne selv er med til at få farven ud af materialerne.
Forslag til farverige materialer:
Moste rødbeder
Kogte rødkål
Blåbær
Græs
Løg
Læs Mattæusevangeliet kapitel 4 vers 1 - 11
Når man faster, så sætter man sine fysiske behov lidt på pause for at kunne koncentrere sig om det mest nødvendige. På den måde kan man finde ud af om, alle de vaner, man går rundt og har, faktisk er vigtige.
I dag har vi mange vaner og hverdagsting, som vi tager for givet, der faktisk belaster vores verden og miljøet. Det kan være, når vi tager lange bade, lader opladeren sidde i stikkontakten, spiser ekstra kød, eller når vi lige tager bilen i stedet for cyklen. Måske har vi også vaner, der, uden vi tænker over det, sårer folk eller gør dem kede af det. Så nu skal vi lave en liste. På den liste skal vi skrive vores dårlige vaner ned. De vaner, som måske ikke er så gode for miljøet, og dem, der ikke altid gør folk glade. Når vi har skrevet dem ned, så skal vi se, om vi kan gøre noget ved dem.
(Deltagerne er med til at lave listen.)
Nu har I lavet listen, og hvis I vil, så må I gerne skrive under på, at I vil prøve at gøre noget ved alle de ting, som I har skrevet på listen.
Hej Far Jeg vil bare spørge, om du ikke vil hjælpe os med at passe på verden, med at passe på os selv, med at passe på hinanden og med at skelne mellem det, der er nødvendigt, og det, der ikke er.
Fadervor...