Læs andagten grundigt igennem, så du ved, hvad der skal ske.
Afspil evt. en af de mange udgaver af Fadervor som sang, der ligger på nettet.
F.eks. med Sigurd Barrett
I dag skal vi tale lidt om bøn. Bøn er samtale med Gud. Det er en måde at henvende sig til Gud på og fortælle, hvad man går og tænker på, ønsker sig, er bekymret for osv. Man kan bede højt med ord eller bare tænke det inde i sit hoved. Man kan bede langt eller kort, og man kan bede alle steder. Der er ingen rigtig eller forkert måde at gøre det på. Man kan snakke med Gud om alt. Nogle synes, det kan være svært at bede, og derfor har Jesus hjulpet os med en bøn, man altid kan bede. Vi kalder den Fadervor, og Jesus lærte sine venner at bede på den måde, dengang han gik hernede på jorden. Fadervor kan bedes af både børn og voksne og på mange forskellige sprog.
Der er ingen lov eller regel om, at man skal folde hænderne, når man beder - det bestemmer man helt selv. Men mange synes, det er en hjælp til at koncentrere sig.
Når vi folder hænderne, danner tommeltotterne et kors. Det kan minde os om, hvad Jesus gjorde for os, da han døde på korset.
Får vi så altid det, vi beder om? Nej, ikke altid, men derfor må vi gerne bede om det alligevel. Sommetider får vi noget andet og endnu bedre, end vi bad om.
Når vi beder, slutter vi ofte af med et ”amen”. ”Amen” er et hebraisk ord og betydningen er, at noget er sandt, at det står fast og er troværdigt. Så når vi afslutter f.eks. Fadervor med ”amen”, er det det samme som at sige: ”det står fast” eller ”det mener vi virkelig”. I gamle dage kunne man godt finde på at sige ”amen til det”, når andre havde sagt noget, man var enig i eller virkelig mente.
Nu skal vi slutte af med at bede sammen
Kære Gud
Tak fordi du har lært os at bede: ”Fadervor, du som er i himmelen …. (Fadervor bedes).”