Læs andagten godt igennem, så du er forberedt.
Du satte dig selv i de nederstes sted
Jeg er så alene.
Jeg sidder her på mit værelse, og jeg ved, at der er fest. Mine klassekammerater taler om det hele tiden. De siger jeg bare skal komme, men det er svært.
Jeg har en rolle i klassen, som den der altid pjatter og er useriøs, men nogle gange har jeg bare brug for at blive set som andet også. At blive set som den, jeg også er. Jeg kan godt være seriøs, jeg er et menneske, med store følelser, og en sårbarhed, der ikke må vises. Jeg er den, der altid har en kæk bemærkning, den, der altid har noget sjovt at sige. Men indeni er jeg bare et lille usikkert barn. Et lille barn, der bare har brug for at blive taget seriøst og at blive lyttet til.
Når nye mennesker ser mig udefra, ser de en glad person. En, der smiler og pjatter, og de tænker, at jeg ikke mangler selvtillid. Men hvor er det svært, når jeg indeni bare har lyst til at krybe i et musehul. Jeg skal virkelig tage mig sammen til at være social. Virkelig tage mig sammen til at møde verden.
Herhjemme er der trygt, men det gør lidt ondt at sidde her alene. Jeg er splittet inden i, for det er jo ikke, fordi mine klassekammerater siger, at jeg ikke må komme med, men det er svært at tage det første skridt mod at tage med til fest. Det er lidt underligt, for i skolen er de jo mine klassekammerater, og jeg har min rolle i klassen. Men kan de nu lide mig, sådan helt ægte, eller accepterer de mig bare, fordi de skal? Vil de nogensinde se mig, som den jeg er, og ikke kun lade mig blive i den rolle, jeg har fået? Engang, tænker jeg, vil jeg blive modig nok, til også at vise hvem jeg er indeni, at jeg er andet og mere, end den de umiddelbart ser. Men hold nu op, hvor er det svært.
Jeg ved godt, jeg er anderledes end dem. Jeg har ikke lyst til bare at følge med flokken for at blive accepteret. Jeg vil have lov til at være mig, ligesom jeg er. Men hvor er det dog svært. ”Ej kom nu, bare en enkelt tår.” Men jeg har ikke lyst, har ikke lyst til at gøre noget, jeg ikke vil.
Men det kan altså gøre, at det er svært at være en del af flokken, at blive accepteret selvom man ikke følger det, alle de andre gør.
Nu sidder jeg her… Alene… Jeg føler mig som det mest ensomme menneske i verden.
Det er svært at tale om… Det at være ensom. Jeg føler, at det kun er mig, der har det sådan, for ingen fortæller mig, at de er det. Så er det kun mig? Mig der har svært ved at tage med til fest, mig der har svært ved at være den jeg er? Mig der er noget galt med.
Hvis jeg nu tog med til festen, ville jeg så stadig føle mig ensom? Kan man det i et lokale fyldt med mennesker? Hvad nu hvis jeg bare bliver den, der står i hjørnet med et glas i hånden og bare kigger på de andre? Hvad nu hvis jeg ikke har nogen at tale med eller noget at tale om? Hvad nu hvis…
Hvornår føler andre sig ensomme, og kan man føle sig ensom sammen med andre?
Jeg kommer til at tænke på Jesus. Jesus havde alle sine 12 disciple med alle steder, hvor han gik og stod. Han var lederen af gruppen, den de andre fulgte med. Alle hans disciple, var mere end bare hans elever. De var hans venner, og hvor han gik, gik de.
Helt fra Jesus var lille har han kendt sin skæbne. Han har altid vidst, at han ikke ville blive en gammel mand, for han skulle ofres, så vi mennesker kan få lov at begå fejl. Han vidste også, at der var mange mennesker rundt omkring, der var sure på ham, fordi han var, som han var. En mand, der kunne noget, ikke alle kunne, og han tog på den måde noget fra fx ypperstepræsterne, der jo syntes, at deres ord var de klogeste og de vigtigste.
Vi kender påskefortællingen, hvor Jesus ankommer til Jerusalem på et æsel, og han bliver hyldet af alle de fremmødte som jødernes konge. Vi kender historien om Skærtorsdag, hvor Jesus indstifter nadveren, deler sit brød og sin vin med sine disciple, imens han siger, at vi igennem det måltid skal huske på ham og på de ord og lignelser, han fortalte. Det er også denne aften og nat, hvor Jesus oplever at være ensom, selvom han er sammen med hans venner. For det er denne aften, de alle svigter ham, hver og en.
Jesus er bange. Han har fortalt dem, at han er bange, og har spurgt dem, om de vil være vågne sammen med ham her på hans sidste nat, for han ved, at om ikke så længe, kommer soldaterne og henter ham. De vil tage ham med, og så skal han korsfæstes. Alle siger, at selvfølgelig vil de være der for ham. Men de holder ikke deres løfte.
De falder alle i søvn og efterlader Jesus til sig selv og hans egne tanker. Lige der, lige der er Jesus nok det mest ensomste menneske i hele verden. Lige der oplever Jesus, at han er ensom, selvom han sidder med sine venner rundt om sig. Lige der.
De havde lovet ham, at de ville være der for ham, men de svigtede ham i hans sidste timer, de svigtede ham ved at falde i søvn. De gjorde ham ensom, også selvom det ikke var deres mening.
Jeg kan mærke, at jeg bliver nødt til at være mere modig. Jeg bliver nødt til at komme ud og være med, bare engang imellem, for tænk nu, hvis det faktisk er sjovt. Tænk nu hvis jeg faktisk passer ind. Tænk nu hvis de rent faktisk kan lide mig, som jeg er… Tænk nu hvis.
Jeg folder mine hænder, tænker på fadervor. Fadervor som mange husker, når livet er svært, sømændene i de store storme, soldaterne i alverdens krige, mig og dig i vores travle hverdag. I min tro er jeg aldrig alene, og min tro er med til at gøre mig stærkere, gøre mig mere modig.
Fold jeres hænder sammen med mig, og bed den bøn, Jesus selv har lært os.
Fadervor, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er riget og magten og æren i evighed! Amen.
Kære Gud
Du er hos mig, selv når jeg føler mig allermest alene.
Du glemmer mig ikke, selv når jeg føler mig allermest glemt.
Du er der, selvom jeg føler, du ikke er.
Hjælp mig til at mærke dig, når jeg har mest brug for det.
Hjælp mig med at få mod og styrke, også når jeg føler mig mest svag.
Hjælp mig også i de stunder, hvor jeg ikke føler, at jeg har brug for det.
Amen
Man kan evt. læse bibelhistorierne om Palmesøndag og/eller Skærtorsdag.